Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Kort om bogen

Spændingsromaner med James Bond i de voldsomme begivenheders centrum. Kan læses af alle, der gerne læser om spioner og agenter

Beskrivelse

Den engelske forfatter Ian Fleming har den hemmelige agent James Bond som hovedperson i sine spændingsbøger. Utrolige farer og utallige attentatforsøg overlever han, når han er udsendt på mission for MI5. I "Lev og lad dø" er målet for operationen at få ram på en sort gangsterkonge i Harlem, hvorfor englænderne samarbejder med kollegerne i CIA. Denne gangster samarbejder tilsyneladende med Sovjet, og dramaet finder sin løsning på Jamaica, hvor der findes både glubske hajer og gamle sørøverskatte. "Kærlig hilsen fra Kreml" er en klassisk spionhistorie, hvor engelske og sovjetiske agenter forsøger at ydmyge hinanden. Det forsøges blandt andet gjort med en smuk kvindelig russisk agent, der skal fordreje hovedet på James Bond

Vurdering

Selv om James Bond-bøgerne er skrevet i 1950'erne, er der ikke meget i handlingen og beskrivelserne, der virker forældet, hvilket man ellers godt kunne forvente, dog fremstilles Harlemgangsterne noget nedladende. Det er spændende at læse om de sovjetiske agenters forberedelser, og det er ubegribeligt, at Bond alligevel klarer skærene

Andre bøger om samme emne

Eric Amblers spændingsbøger har også agenter og spioner som hovedpersoner