Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Guldager Rasmussen

Kort om bogen

Bornholm bliver omsluttet af en mystisk tåge, som opsluger folk. De underjordiske rører på sig, og de har en plan med den unge kvinde Nancy, som er forelsket i Albert, men kærester med TT. En undergangsroman for voksne (og lidt mindre voksne)

Beskrivelse

En insisterende og mystisk tåge - fremkaldt af troldmænd - lægger sig massivt rundt om Bornholm. Mange tager flugten væk fra øen, men andre, der iblandt bogens 25-årige hovedperson Nancy, vælger at blive. Nancy bor sammen med Træner-Thomas, der er et voldeligt anlagt muskelbundt, men hun er forelsket i Albert, som hun går på HF med. Og alt imens den årlige byfest er under planlægning, planlægger de underjordiske menneskenes endeligt

Vurdering

Det er uhygge og spænding på de højeste nagler. Den opslugende tåge skaber en stemning lig Titanics undergang, og der er flere tydelige referencer til netop den katastrofe. De underjordiske vil vinde øen tilbage, da de mener, menneskene udpiner den med svineproduktion og turisme. Bogen bliver dermed - trods sit fantasy-islæt - også en velskrevet kommentar til den aktuelle miljø-tilstand. Men det er også en historie om ung kærlighed og det, at skulle finde sig et ståsted i livet. Romanen har det hele

Andre bøger om samme emne

Den uhyggelige lovløshed, der hersker i et på flere måder begrænset samfund, minder både om En fortælling om blindhed af Jose Saramago og Udkanten af Lasse Hjort Madsen