Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Skab din hel egen by med Hama midi perler. Bogen har 42 motiver og skabeloner, som alle viser scener eller personer fra bymiljøer. Fra 5 år

Beskrivelse

Hæfte på 60 sider i A4-format, som viser, hvordan man laver sine egne bylandskaber med Hama midi perler. Bogen er opdelt i fire landskaber: bryllupsscene foran en kirke, gåtur i parken, shoppingtur og cafebesøg. Forrest er et forord, som fortæller, hvordan bogen bedst bruges, hvorefter der er et afsnit, der viser hvilke slags redskaber, man skal bruge samt en oversigt over perlernes farveskala. I alt er tale om 42 forskellige mønstre, der alle indeholder en lille introduktion og lille historie. Ved skabelonen med blomsterbutikken fortælles fx, at unge ofte kommer forbi og køber blomster til deres kærester. Forfatteren har tidligere udgivet tre andre bøger om perleplader fx Mikkeline's julepynt af perleplader

Vurdering

Det er populært at lave perleplader, og i denne bog er der flere timer til at kreere og lege med perler. Brugsanvisningerne er lette, og det er fine små historier, der følger motiverne. Skabelonernes farver fremstår lidt mørke

Andre bøger om samme emne

Form og layout kan bedst sammenlignes med forfatterens øvrige perlebøger fx Den store iskrystalbog. Der findes også andre bøger med mønstre til perleplader, såsom Perleleg og Simones perlebog