Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Lav nemme juletræsophæng, personlige til og fra-kort og fine julekugler i krympeplast. Denne bog er fuld af fine motiver, som kan tegnes direkte over på krympeplasten. Kan bruges sammen med børn fra ca. 4 år

Beskrivelse

Bogen indeholder skabeloner, som kan kopieres over på krympeplast, farvelægges og varmes i ovnen, så plasten krymper. Motiverne kan også bruges til julemagneter og brocher og tegnes over på karton. I fire kapitler kan man finde skabeloner til juletræspynt, julekugler, hjerter, og til og fra-kort. Her er rensdyr, julemænd, julesokker m.m. Med kort vejledning, trin-for-trin-guide og liste over, hvad man skal bruge af materialer. Udover skabeloner har bogen fotos, der viser eksempler på de endelige resultater. Bang har udgivet flere hobbybøger, fx Byg en by af perler og Mikkeline's julepynt af perleplader

Vurdering

Fin julehobbybog uden de store dikkedarer. Bogen er let at gå til og har nogle fine og meget enkle skabeloner, der egner sig til, at hele familien kan kaste sig over at lave julepynt, hvad enten motiverne bruges på krympeplast eller på karton

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke mange bøger om krympeplast. I Julegaverier kan man fx få idéer til, hvordan man laver nøgleringe i krympeplast. Andre bøger med skabeloner til julepynt er fx De fineste juleklip til hele familien og Simones juleklip