Lektørudtalelse

Forfatter: Sanna Stagaard Gade

Kort om bogen

Fabian Risk er tilbage for at hjælpe sit team med at opklare 3 spektakulære og voldsomme mord. Flere mord kommer til, og Risk og hans kollegaer opdager de er på jagt efter en terningkastende seriemorder. Til læsere af hæsblæsende og blodige krimier

Beskrivelse

5. bind i serien om politimanden Fabian Risk starter umiddelbart efter begivenhederne i 4. bind Motiv X. Risk er tilbage igen efter sin orlov for at hjælpe sine kollegaer med at opklare de tre mord fra Motiv X. De kan ikke finde nogen sammenhæng mellem mordene, men da et fjerde offer findes efter at være blevet dræbt på spektakulær og opsigtsvækkende vis, begynder Risk et ane en sammenhæng. Samtidig fortsætter han sin private efterforskning af kriminalteknikeren Molander, som han mistænker for flere mord. De fem bind i serien skal læses i den rette rækkefølge

Vurdering

Hæsblæsende og neglebidende spændende krimi. Mordene er spektakulære og meget blodige, så det er ikke en krimi for sarte sjæle. Plotter er indviklet og med flere uafhængige sidehistorier, man skal holde styr på samtidigt med bindets hovedhistorie. En del af sidehistorierne slutter uafklaret, så der må ventes til de næste bind med at få dem opklaret

Andre bøger om samme emne

Grusomme blodige mord og handling i højt tempo finder man også hos Jo Nesbø og nyere krimier som fx Ofrenes offer og Kastanjemanden