Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Til læsere der sidder fast i selvrealiseringsmaskinen, gives der her et bud på, hvordan man kan håndtere det moderne livs uendelige muligheder, med nogle gode råd fra antikkens største tænkere

Beskrivelse

Efter i årevis at have læst selvhjælpsbøger og besøgt psykologer, fandt Overgaard tilbage i antikken og den stoiske filosofis tænkning om livet, og fandt ro, mening og formål. I bogen giver han ikke en fagfilosofisk kortlægning af stoicismen, men en handlingsorienteret praktisk udlægning, med de personlige erfaringer i fokus. Først får vi en kort introduktion til stoicismens historie, derefter gennemgås fem grundprincipper: selvkontrol, status, fristelser, dødsangst og selvoptagethed. Hvert kapitel afsluttes med anvisninger til princippernes brug i arbejdslivet

Vurdering

Yderst inspirerende bog hvor Overgaard øser ud af egne erfaringer, blandet med antik visdom og underholdende eksempler fra moderne populærkultur. En cocktail der lykkes til fulde. Man føler sig i lærerigt og godt selskab, og jeg tror, de fleste læsere vil tage en del med sig videre i livet

Andre bøger om samme emne

Opgør med selvudviklingsindustrien finder man fx i Brinkmans Stå fast og Powers' Et bedre jeg. Stoicismen kan man fx læse om i Epiktets livsvisdom, Stoikerne, Senecas Om vrede ; Om mildhed ; Om sindsro og Marcus Aurelius - tanker om livet og væren