Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Forrygende og uhyggelig krimi, hvor de to politifolk Bodenstein og Kirchhoff skal opklare en mordbrand på en campingplads. For læsere af kriminalromaner

Beskrivelse

Kirchhoff, som har skiftet navn til Sander, efter hun blev gift, og hendes chef, politikommissær Oliver von Bodenstein, bliver kaldt til en campingplads, hvor mange campingvogne er sat i brand. Bodenstein har problemer med sin ekskone, som løber fra sit ansvar som forælder, så han er nødt til at medbringe deres fælles lille datter, Sophia, til gerningsstedet. Her er et forkullet lig blevet fundet, og de bliver mødt af en vranten og beruset kvinde, som ser sig sur på Bodenstein og Kirchhoff pga. Sophia. Men kvinden er deres eneste vidne, og da hun pludselig forsvinder, og da offerets bror samtidig opfører sig mistænkeligt, bliver makkerparret sat på en svær opgave med at opklare sagen. Samtidig har Bodenstein knas i privatlivet, både med ekskonen og med sin nye kæreste

Vurdering

Endelig kom den længe ventede fortsættelse i den uovertrufne krimiserie om Bodenstein og Kirchhoff. Endnu en gang er underholdningen i top, og plottet er gennemtænkt. Man keder sig aldrig i selskab med de to tyske politikommissærer og de mord, de skal opklare

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med Eva Maria Fredensborgs krimiserie "Akademiet", hvor første bind har titlen Den tavse røver