Lektørudtalelse
Kort om bogen
To hæfter, med tilhørende landkort, med forslag til cykelture på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. For voksne cykelturister
Beskrivelse
I hæfterne beskrives et udvalg på 23 af de offentligt skiltede cykelruter i området. Både af de nationale, de regionale og de lokale ruter. Hver beskrives med kørevejledning, og på et lille kort er ruten indtegnet. For hver tur er omtale af ca. 10 seværdigheder undervejs og et farvefoto. Der er oplysning om hver rutes længde, samt længden fordelt på henholdsvis asfalt- og grusvej. Teksterne gentages på engelsk og tysk. På det store kort, som er vedlagt hvert hæfte, er samtlige offentligt skiltede ruter tegnet ind
Vurdering
Hæfterne er små og nemme at tage med. Farvebillederne fremtræder lidt mørke i trykket. De store fold-ud kort i hvert hæfte fremstår i flot og meget tydeligt tryk
Andre bøger om samme emne
Gennem mange år er der udkommet en række bøger om cykelruter i Danmark, også på Sjælland. Fx Nordsjælland - guidebog til cykeloplevelser og Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster - guidebog til cykeloplevelser. De rummer samlet 42 ture. Senest er udkommet Cykelture i Danmark med 66 ture fordelt på hele landet. I de forskellige bøger beskrives nogle gange de samme ruter, men oftere er det forskelligt rutevalg, så bøgerne kan supplere hinanden