Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om bogen

På den ene side står Låsen og på den anden side Vogteren, men én gang om året står de sammen om at forny den portal, der adskiller deres verdener, monstre vs mennesker. Skøn fantasybog om kærlighed, magt, ære og pligt for alle i alderen 13-16 år

Beskrivelse

Alina lever tilsyneladende et helt almindeligt liv, men hun er ikke almindelig. Hun er sidste led i en lang slægt af kvinder, der er Låsen. De tidligere låse har altid boet i monstrenes verden, for at holde portalen lukket og forhindre monstrene i at indtage menneskenes verden. Dette ønsker Alina ikke, hun vil leve et almindeligt liv, og kommer kun til monstrenes verden en gang om året for at holde portalen lukket. Til Låsen har der altid været tilknyttet en Vogter. Et monster hvis slægt har svoret at vogte over Låsen med liv og død. Dax er Alinas vogter, men det er en umulig opgave, når Alina nægter sin pligt. Da portalen begynder at svigte og mystiske hændelser sker, må de to stå sammen for at opfylde deres skæbne og træffe et vigtigt valg

Vurdering

Dette er en skøn fantasyfortælling, der lægger sig fint i rækken af udgivelser efter "Twilight". Her er kampe, pligt, skæbne kombineret med kærlighed og venskab. Historien om skønheden og udyret kendes af de fleste, og i denne form er den både spændende og nutidig. Her er romantik kombineret med en god portion humor og ikke mindst kampscener

Andre bøger om samme emne

Kan minde om Et rige af torne og roser og Seeker - den mørke sandhed