Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Max på seks år bliver bortført. Da hans bortfører bliver indlagt, gør Max' far alt, hvad han kan for at finde ud af, hvad der er sket med Max, men intet er, som det ser ud. For voksne læsere af brutale og udspekulerede spændingsromaner

Beskrivelse

Brandmanden Till bor i Berlin. Han har let ved at blive aggressiv, og da hans søn forsvinder som et af flere børn, der er blevet bortført af en meget bestialsk psykopat, tager han sagen i egen hånd. Det udvikler sig til en hæsblæsende historie, der primært foregår på en retspsykiatrisk afdeling for meget voldelige fanger. Intet er, som læseren tror, og alt kan ske

Vurdering

Uhyggelig og morbid thriller med mange lag og en historie, der konstant tager nye drejninger. Forfatteren har udtænkt et helt vildt plot, som fans vil elske. Bogen er meget overraskende, uforudsigelig og super fantasifuldt konstrueret. Det er ikke realisme, der er i hovedsædet, men makaber spænding. Bogen anvender breve og dagbogsnotater på en rigtig god måde

Andre bøger om samme emne

Bøger af Minette Walters er af samme barske kaliber fx: Syge sind, der også anvender breve på en rigtig spændende måde