Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

De fleste danskere bor i byen. Denne bog fortæller om bynaturens betydning og giver inspiration til, hvordan man kan få mere natur ind i byen og dermed få flere naturoplevelser i hverdagen. For alle, der interesser sig for natur og biodiversitet

Beskrivelse

Hvis man har øje for det, er der mere natur og flere plante- og dyrearter i byen, end man lige skulle tro. Forfatteren, som er naturvejleder, viser eksempler herpå og slår til lyd for endnu mere bynatur. Hun har besøgt Aalborg, Aarhus, Ryslinge, Viborg og København og får med lokale entusiaster og fagfolks hjælp fremhævet mange forskelligartede former for bynatur. Byer har vokseværk og fortættes, så både planlæggere, interessegrupper og almindelige borgere må gøre en bevidst indsats for at bevare fx gamle træer, hemmelige steder, grønne åndehuller, parker og steder med vand. Med illustrationer

Vurdering

Inspirerende og engageret naturformidling i øjenhøjde. Bogen kommer vidt omkring og sætter afgjort tanker i gang. En af bogens styrker er, at den både har fokus på hverdagsaktivisme, og hvad det enkelte menneske selv kan gøre for bynaturen samt nødvendigheden af lovgivning. Rigt illustreret

Andre bøger om samme emne

Helt lavpraktisk kan man begynde med bynatur hjemme hos sig selv og læse videre i fx Naturen ind i byen : sådan skaber du oaser på altaner og terrasser eller Den uendelige have, og på et mere overordnet niveau kan man ty til fx Byens grønne struktur : natur og miljø i bylandskabet