Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Sus får slik af Leo. Tror hun. For det er snus. Nu er der ild i Sus. Hun har et bål i sin mund. Og hun har et sort gebis. Sus vil have hævn. Kan hun få det? Sjov, lydret bog til den første læsning for børn mellem 5 og 7 år

Beskrivelse

Bogen er en del af serien "Lyn. 1", har et lix på 4 og er fortrinsvis fortalt med lydrette ord. Over 10 sider fortælles en kort historie i ord og billeder om pigen Sus, der narres af naboens søn til at spise snus. Teksten er sat med store typer og skrevet i korte sætninger med maks. fire linjer pr. side. Til bogen kan der frit hentes elevaktiviteter til undervisningsbrug

Vurdering

God, sjov læseoplevelse med stof til samtale. Illustrationerne støtter læsningen godt og tilfører mange humoristiske detaljer til fortællingen

Andre bøger om samme emne

Der er meget fokus på begynderlæsningen og lydrette bøger. Der udkommer derfor også store mængder lydrette bøger hvert år. Og alligevel er der aldrig helt nok. Vil man læse mere, kan man vælge lydrette serier som "Læs løs. 1 lydret", eksempelvis titlen Må Bo få is?, eller "Abc-lydret", eksempelvis titlen En tur i en bus