Samtaler om fodbold // med Peter Sørensen

Portrætfoto af Peter Sørensen
Fodbold er mere end bare sport. Kom og mød ekspert og tidligere VB-træner Peter Sørensen og journalist Asker Boye Hedegaard til en samtale om tidens varmeste emner inden for sporten - og til et kig frem mod forårssæsonen i Superligaen med fokus på Vejle Boldklub og Nørreskovens helte.
Dato
28 januar 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standardbillet: 40 DKK
Unge under 25: Gratis
Sted
Farveriet, Hallen
Adresse

Spinderigade 20
(ved Spinderihallerne)
7100 Vejle
Danmark

Fodbold er meget mere end bare 90 minutter på banen. Det er passion, følelser, rivalisering og fællesskab – en kulturel arena, hvor man kan spejle samfund, historie og identitet. I bogen 'Mener du det? Samtaler om fodbold' tager forfatter Asker Hedegaard Boye og fodboldtræner Peter Sørensen os med på en rejse gennem spillets mange facetter. Nu kan du opleve de to fodboldelskere i samtale om deres bog og om fodboldens rolle i Vejle og Danmark.

Under samtalen vil de to forfattere diskutere tidens varmeste emner inden for fodbold - fra racisme på tribunerne, sportswashing og rige klubejere til etik og talentudvikling, klubfølelse, nationalsind og meget andet. Samtalen vil også have et lokalt perspektiv med fokus på Vejle Boldklub, en klub med en stolt historie og en central rolle i dansk fodbold. 

Arrangementet afsluttes med en åben samtale, hvor publikum kan stille spørgsmål og dele deres egne tanker om fodboldens betydning.

Kom og vær med til en spændende aften, hvor spillet bliver til samtale, og hvor du kan blive klogere på, hvorfor fodbold er meget mere end bare et spil.

 

Om forfatterne

Peter Sørensen er en velkendt figur i dansk fodbold, både som spiller og træner. Med en karriere, der har taget ham fra klubber som AGF og Vejle Boldklub til rollen som analytiker og kommentator, har han en dyb forståelse for spillet både på og uden for banen. 

Asker Hedegaard Boye er journalist, forfatter og en livslang fodboldfan. Boye har skrevet for blandt andet Weekendavisen og bidrager jævnligt til debatten om fodboldens kulturelle og sociale betydning. 

Der er gratis entré for unge under 25.