Introduktion til Holberg // Dramatisk læsekreds
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standardbillet: Gratis
- Sted
-
Vejle Bibliotek - Farveriet
Spinderigade 20,
7100 Vejle - Farveriet
Tags
Dramatisk læsekredsBibliotek
Vejle Bibliotek - FarverietI samarbejde med
UngtTeaterVejle, TeaterVejle, Det Kongelige BibliotekKom med til en underholdende aften, hvor vi sammen læser uddrag af komedien "Den stundesløse" og bliver klogere på både Holberg, hans dramatiske greb og de muligheder, de giver for iscenesættelse.
Aftenen indledes med et oplæg om Holberg og teatertraditionen, hvorefter der vil være en vekselvirkning mellem værklæsning, diskussion og et dyk ned i de greb, som teksten gør brug af.
Arrangementet er åbent for alle – også hvis man ikke tidligere har læst dramatik. Det vigtigste er lysten til at mødes om teater og gå på opdagelse i teksterne sammen.
Gratis entré - husk at bestille billet.
Dramatisk læsekreds – et samlet forløb
Dette arrangement er en del af Dramatisk læsekreds, hvor vi i løbet af foråret mødes om teater og dramatik. Her går vi i dybden med teatertekster og taler om, hvad de handler om, og hvordan de virker. Forløbet rummer både oplæg, fælles læsning og samtale.
Aftenen om Holberg er anden del af forløbet.
De øvrige mødegange er:
Mandag den 13. april kl. 18.30–21.00
Oplæsning og samtale med dramatiker Thomas Howalt.
Endnu ukendt dato i juni
Vi læser et dramatisk værk, som deltagerne selv vælger fra en kurateret liste. Skal det være et stort drama, en vanvittig komedie eller en dystopisk fremtidsfortælling? Her har deltagerne medbestemmelse.
Det er en fordel – men ikke et krav – at deltage alle tre gange.
Del af et landsdækkende projekt
Forløbet er en del af Danmarks Dramatiske DNA, et landsdækkende initiativ under Det Kgl. Bibliotek. Projektet arbejder for at styrke interessen for dansk dramatik og gøre både klassiske og nyere teatertekster tilgængelige for nye læsere gennem dramatiske læsekredse på landets folkebiblioteker.