Ghita Nørby 90 år

En diva af sjældent format og et uundværligt aktiv på den danske kulturscene fylder rundt. Ghita Nørby er født den 11. januar 1935 i København. Gennem et langt virke inden for sin metier som skuespiller og stemmeskuespiller, der har strakt sig over knap 70 år, har Nørby siden filmdebuten Ung leg i 1956 og frem til Toscana (Mehdi Avaz, 2022) sat sine markante spor i dansk film, teater, tv dramatik og litteratur.

Ghita Nørby er datter af operasangeren Einar Nørby og pianisten Guldborg Nørby. Hun tog en tidlig beslutning i livet om at ville være skuespiller og fulgte regelmæssigt med sin far ind til Det Kongelige Teater, når han afholdte prøver der som kammersanger. Ghita Nørby forlod Øregård Gymnasium som 17-årig uden at have fået sin eksamen og gik i stedet i al hemmelighed bag forældrenes ryg til prøvefilmning hos Nordisk Film. I 1954 blev hun optaget på Det Kongelige Teaters elevskole og arbejdede på teatret i en fastansat stilling fra 1956-60.

Nørby vakte opsigt i film som Styrmand Karlsen (1958), Vagabonderne på Bakkegården (1959) og Baronessen fra benzintanken (1960) med sit flotte ydre og uskyldigt virkende fremtoning. Senere fulgte blandt andet Peters baby (1961), Landsbylægen (1961), Han, hun, Dirch og Dario (1962), Pigen og pressefotografen (1963), Flådens friske fyre (1965), Flagermusen (1966), Min kones ferie (1967) og Olsen-banden på spanden (1969).

I 1970 vendte Nørby tilbage til Det Kgl. Teater og ydede markante præstationer i selveste Ingmar Bergmans opsætning af Molières Misantropen (1973), som Winnie i Becketts Glade dage (1981), Dronning Elisabeth I i Schillers Mary Stuart (1986), Bernarda i Garcia Lorcas Bernardas hus (1988) og fru Alving i Ibsens Gengangere (1999).

DR's TV-teater havde bud efter Ghita Nørby, der gjorde fyldest som Nora i Et dukkehjem (1973) og ikke mindst i Bertram og Lisa (1975) og Louises hus (1977) efter Leif Panduros manuskript. Nørby er decideret formidabel i Louises hus som den utilpassede kvinde, der mistrives i sit ægteskab og dets borgerlige konventioner samt ønsker at kende til sandheden bag et voldsomt nervesammenbrud og black-out under en sammenkomst i deres hjem.

Hun modtog sin første Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i Edward Flemings Den korte sommer (1976), og flere statuetter fulgte. Henning Carlsens Pengene eller livet (1982) indbragte Nørby en Bodilpris for bedste kvindelige birolle. Hun spillede overfor Donald Sutherland i Carlsens Oviri (1986), høres som fortæller i Gabriel Axels Oscar vindende Babettes gæstebud (1987) og medvirkede i Nils Malmros’ Århus by Night (1989).

Ved hjælp af driftssikker og dedikeret professionalisme kombineret med personlig integritet evner Ghita Nørby at trække på et enormt register, når et mangfoldigt galleri af karakterer skal forlenes med et såvel ydre som indre liv - fra det kølige og kontrollerede over det intrigant magtfulde til det impulsivt følelsesladede plus alt det, der ligger mellem yderpolerne. Nørby evner kort sagt det meste.

Der er rigeligt med højdepunkter at dykke ned i, men mange husker utvivlsomt hovedrollen som det temperamentsfulde livsstykke i Kaspar Rostrups Oscarnominerede Dansen med Regitze (1989) og som den kloge, kærlige og tolerante Ingeborg Skjern i Erik Balling og Lise Nørgaards udødelige Matador (1978-82), hvorfra særligt en scene i afsnit 24 bliver hængende i bevidstheden, der illustrerer Nørbys evne til at gå fra det lavmælt indædte til direkte detonation i opgøret med sin følelsesudfordrede husbond Mads Skjern spillet med tilsvarende pondus af Jørgen Buckhøj - ganske enkelt mesterligt.

Bille August Den gode vilje (1992) efter Bergmans manuskript, Susanne Biers Det bli'r i familien (1993), svenske Jan Troels Hamsun (1996),

Sekten (Bier, 1997) og Her i nærheden (2000) instrueret af Kaspar Rostrup understreger yderligere Ghita Nørbys evner foran kameraet uanset rollens størrelse. Dette gør sig tilsvarende gældende i Per Flys Arven (2003), thrilleren Det som ingen ved (Søren Kragh-Jacobsen, 2008) og Bille August’ både afdæmpede og intense familiedrama Stille hjerte (2014).

Ud over Matador gør Ghita Nørby sig glimrende i TV-serierne Riget (1994-97) og Riget Exodus (2022), Bryggeren (1997), Edderkoppen (2000), Rejseholdet (2002-04) og Ørnen (2004-06). Hun har bidraget til, skrevet og medvirker i en pæn liste af bøger, hvorfra Mine egne veje. Samtaler med Niels Birger Wamberg (1995) og Mine levende billeder. Samtaler med Niels Birger Wamberg (2009) anbefales dem, der gerne vil fordybe sig i hendes egne ord og fortælling. Jeg læste Mine egne veje for 30 år siden og nød hver en side.

Marts 2019 deltog Nørby i et berømt og berygtet Radio24syv interview med titlen Hele Danmarks Ghita, hvor hun fik besøg af journalisten Iben Maria Zeuthen i sit hjem. Dette indslag, der gik viralt og skønnes aflyttet mere end en halv million gange, delte vandene for og imod Nørbys person og hendes måde at takle Zeuthens særlige spørgeteknik, interviewform og fastlagte koncept på, hvilket jeg selv havde oppe at vende på min virtuelle SoMe væg.

Nørby reagerede vredladent og verbalt uforsonlig på Zeuthens tilstedeværelse, og en del mente, det muligvis kunne skyldes begyndende demens og alkoholproblemer. I februar 2020 undskyldte Nørby sin furiske fremfærd og benægtede på det kraftigste, at opførslen havde noget med demens eller alkoholisme at gøre. Uanset ret eller vrang i sagen kom temperamentet i kog og viste, at Nørby har et vist mål af diva gen i sig, og at en skuespiller i hendes kunstneriske vægtklasse åbenlyst ikke står model til hvad som helst med fare for eksplosion og tab af ansigt i den brede offentlighed.

Ghita Nørby har vundet et hav af priser, ærespriser og udmærkelser, og enhver af dem må siges at være hende velundt. Jeg havde den udsøgte fornøjelse i 2007 af at have Ghita Nørby som borddame til min ven Rasmus Bosses 30 års fødselsdag, hvor hun deltog sammen med sin daværende og nu afdøde mand, komponisten og arrangøren Svenn Skipper. Fru Nørby og jeg faldt i snak om dette og hint herunder opdragelse, frisind og gammeldags normer. Hvorfor netop disse emner dukkede op, bliver jeg svar skyldig.