Bogcafé

Standardbillet: 25 DKK
""
Kom og tilbring et par hyggelige timer i bøgernes verden og bliv fyldt op med masser af inspiration til gode læseoplevelser. Vores formidlere lægger i februar vejen forbi fem af vores biblioteker for at fortælle om de bedste bøger, de har læst det sidste års tid.
Dato
Tid
19:00 - 20:30
Sted
Børkop Bibliotek, Salen
Adresse
Ågade 6
7080 Børkop
Standardbillet: 25 DKK
Bibliotek
Børkop Bibliotek

Aftenen er både for dig, der er vild med at læse og dig, der bare gerne vil i gang, men mangler inspiration, og du får en folder med hjem med alle de omtalte titler.

På Børkop Bibliotek kan du møde Lisbeth, Marie og Tove, der hver især vil dykke ned i nogle af deres bedste læseoplevelser.

Marie: Fantasifulde danske forfattere 
I Danmark har vi flere fantastiske forfattere, som både skriver til voksne og børn. I mit oplæg vil jeg bl.a. tage fat i nogle af forfatter og illustrator Adam O.’s vidunderlige bøger, der med hyldest til fantasien, udtryksfulde illustrationer og masser af litterære referencer skaber nye originale historier.

Tove: Familien i litteraturen 
Jeg glæder mig til at tale om nye romaner, der har familien som omdrejningspunkt. Familier på godt og ondt, den store og den lille familie – og har et hittebarn en familie? Der er gribende bøger med drama og svigt, men også bøger med en humoristisk tone. Vi kommer både rundt i Europa og rundt i historien tilbage til 1872.

Lisbeth: Når familien forsvinder 
De romaner, som jeg vil præsentere handler (også) om familieliv. I denne sammenhæng er det dog især, når familien forsvinder - enten fordi hovedpersonen fysisk bliver afskåret fra sin familie (i et enkelt tilfælde vælger hovedpersonen at klatre op i et træ …), eller når familiemedlemmerne forsvinder fra hinanden på et følelsesmæssigt plan.

Vi serverer kaffe, te og lidt sødt og ser frem til et par gode timer sammen.