Bogcafé XL

""
Kom og tilbring et par hyggelige timer i bøgernes verden og bliv fyldt op med masser af inspiration til gode læseoplevelser. Vores formidlere lægger i januar vejen forbi tre af vores biblioteker for at fortælle om de bedste bøger, de har læst det sidste års tid.
Date
20 januar 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standardbillet: Gratis
Bibliotek
Børkop Bibliotek
Adresse

Ågade 6
7080 Børkop
Danmark

Aftenen er både for dig, der er vild med at læse og dig, der bare gerne vil i gang, men mangler inspiration, og du får en folder med hjem med alle de omtalte titler.

På Børkop Bibliotek kan du møde Ann-Kristine, Katja og Jonathan, der hver især vil dykke ned i nogle af deres bedste læseoplevelser.

Ann-Kristine: Romantasy 
I mange år har man dykket ned i magiske universer i fantasygenren og oplevet kærligheden blomstre i de romantiske bøger, og så er der opstået en ny genre, nemlig Romantasy, som kombinerer det bedste fra begge genrer. Der er masser af magi, overnaturlige væsener, sjove dates og stormfulde forhold i de bøger, som jeg kommer til at præsentere til årets bogcaféer.

Katja: Samfundsrelevant litteratur
Jeg vil dykke ned i en håndfuld bøger, der belyser væsentlige temaer, som har betydning for samfundet og eller som mange kan relatere til såsom familieforhold, utroskab eller kvinderettigheder. Altså værker hvor vi får en indsigt i dybe oplevelser og dilemmaer, som ofte afspejler eller udfordrer samfundets normer og værdier. Genrerne på værkerne kan rangere bredt, fx autofiktion, digte, romaner m.m.

Jonathan: Er det en nyklassiker?  
Står du ofte i kø til de nye og populære biblioteksbøger? Vi har så meget godt i gemmerne, der sagtens kan modstå tidens tand – selvom det ikke længere får spalteplads eller spotlights. Jeg vil præsentere dig for bøger, der også i dag bider fra sig og har en aktualitet, selvom omslaget er lidt slidt... Derudover vil jeg dykke ned i Paul Austers forfatterskab - den amerikanske forfatter, som vi mistede i 2024.

Vi serverer kaffe, te og lidt sødt og ser frem til et par gode timer.