
- Dato
- Udløbet
- Pris
- Standardbillet: 70 DKKPensionist: 55 DKKStuderende: 35 DKK
- Sted
- Børkop Bibliotek, Salen
- Bibliotek
- Børkop Bibliotek
- Adresse
-
Ågade 6
7080 Børkop
Danmark
I Lea Wind-Friis' bog "Bondehjerte" oprulles de store spændinger mellem land og by, der prægede Danmark i 1930’erne. Helt centralt i fortællingen står hendes oldefar Jens Thomsen fra Hjarup uden for Kolding og hans medieomtalte og ensidige kamp for det landbrug, som deres slægt er rundet af – ligesom rigtig mange andre familier her i bondelandet Danmark.
Med udgangspunkt i et større billedmateriale vil Lea Wind-Friis i dette foredrag udfolde historien om Jens Thomsen og hans og de andre bønders protester, herunder det bemærkelsesværdige Bondetog til København i 1935. Under foredraget vil Lea Wind-Friis pege på ligheder (og forskelle) mellem datidens vrede og nogle af de protester, vi ser i dag, herhjemme og i Europa. Og hun vil berøre retssagen mod oldefaren efter besættelsen, der anklagede ham for konspiration om et statskup, der skulle indsætte en bonde/nazist-regering.
Glæd dig til et spændende arrangement med fortællinger om storbønder fra Kolding-egnen. Om dengang, bønderne var både særligt fattige og særlige vrede, hvor byen og Stauning var den store fjende, og hvor vreden fik nogle bønder til at gå for langt.
OBS! Foredraget er desværre aflyst pga. tekniske problemer.
Vi arbejder på at finde en ny dato i efteråret, så hold øje med hjemmesiden.