Tør du komme med på en uhyggelig mission? Tag med på en gåtur rundt med højtlæsning, drama og små opgaver der skal løses i fællesskab, når vi vækker vætterne til live i efterårsferien.
Om efteråret – omkring tiden for halloween – siges det at sløret mellem de levendes verden og de underjordiske vætter kortvarrigt forsvinder. På udvalgte steder i og omkring Vejle Børkop og Jelling har man fundet beviser for, at vætterne har været på spil.
Tag med mosekonen rundt på en gåtur i naturen, hvor I kan møde nogle af den gamle folketros glemte vætter, for eksempel nøkken, lygtemanden og trolden. Vætterne har sovet i mange år, men nu kan I måske vække dem til live og hjælpe dem. For ofte er der noget, de behøver menneskenes hjælp til.
Turen er en gåtur rundt med højtlæsning, drama og små opgaver der skal løses i fællesskab, og den varer ca. 1 time. Vi mødes i Børnebiblioteket i Bryggen, Søndertorv 2, 1. sal.