Uge 17 // Få gjort cyklen forårsklar
- Tid
- 15:00 - 18:00
- Sted
-
Jelling Bibliotek
Møllegade 10,
7300 Jelling
Fra 2027 vil de frivillige cykelmekanikere i gruppen “Byens Cykelværksted – ved Hærvejen” være at finde på et værksted på Anesminde som en del af byvisionsprojektet, men her er en smagsprøve på deres senere virke.
Da der er tale om frivillige ildsjæle, er der også begrænsninger for, hvor store reparationer, de vil kunne forestå. De vil derfor til enhver tid kunne henvise til, at du må have cyklen forbi en professionel cykelmekaniker. Lidt olie på hænderne er de ikke bange for at få, men vask gerne det værste snavs af cyklen, inden du kommer.
Du kan få repareret både børne- og voksencykler.
Det er et åbent hus-arrangement, så du kommer bare forbi, når det passer dig onsdag eller torsdag fra kl. 15-18.
UGE 17 - Borgernes verdensmålsuge
Dette arrangement er en del af UGE17 - en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål. Temaugen tager afsæt i en national og fælles kampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Til dette arrangement sætter vi fokus på verdensmål nummer 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund samt verdensmål nummer 3 – Sundhed og trivsel.