
Tags
Bevægelsens år- Dato
- Tid
- 09:30 - 10:00
- Pris
- Børnebillet: GratisVoksenbillet: Gratis
- Sted
- Give Bibliotek
- Bibliotek
- Give Bibliotek
- Adresse
-
Rådhusbakken 9
7323 Give
Danmark
Let som en fjer bevæger hun sig hen over gulvet og fortryller børnene med danse-tryllestøv. Børnene inviteres ind i et legende fællesskab, hvor dans og bevægelse er i fokus. Alt sammen kombineret med fantasi og eventyrlige fortællinger om feer.
Fe-dans med Dansefeen Ditte er en interaktiv teateroplevelse for de mindste. En blanding mellem teater, fortælling og en bevægelsesworkshop. Det vil være en stor oplevelse for de små børn at skulle på tur for at møde en dansefe – og lære at danse fe-dans.
For børn fra 2-3 år og deres voksne.
Gratis entré - husk at booke billetter til både børn og voksne.
Max 1 voksen pr. barn.
Hvem står bag?
Signe Marie A. Bonnici-Erichsen er international prisvindende performer og gadekunstner med teatret ”Fairywork by Signe Marie”.
Hun værdsætter fantasifuld kreativitet og skaber magiske universer med sine fortryllende karakterer og flotte teaterforestillinger. Siden 2016 har hun optrådt på store internationale events og festivaller i Nordamerika, Mellemøsten, Asien og Europa. I 2019 vandt hun to internationale priser for sin performance med signaturkarakteren ”Guldfeen”.