Kunstig intelligens? Om indvirkningen af AI på individ, etik og samfund

Simon Nødebo Balle
Et foredrag med Simon Nøddebo Balle om kunstig intelligens og de etiske og menneskelige dilemmaer, vi står overfor i en digital tidsalder
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Give Bibliotek
Bibliotek
Give Bibliotek
Adresse

Rådhusbakken 9
7323 Give
Danmark

Det er ikke hver dag man støder på en præst med indgående viden om kunstig intelligens. Det er dog lige præcist hvad Simon har. Simon er cand.theol. fra Aarhus Universitet 2018 og har efterfølgende fungeret et år som afdelingskoordinator ved Religionsvidenskab og Teologi. Efter vikariatet kastede Simon sig over noget så særegent for en teolog, som studiet af kunstig intelligens og robotteknologi. I marts 2023 kunne han forsvare sin ph.d.-afhandling i krydsfeltet mellem AI og teologi. 

Kort fortalt handlede ph.d.-afhandlingen om teknologiens udfordringer til teologien. Mere konkret om robotter og kunstig intelligens, hvor formålet var at undersøge hvordan menneskelignende robotter, afspejler og påvirker, hvad det vil sige at være menneske. Altså klassiske teologiske tematikker om menneskesyn, etik m.v. sat ind i en teknologisk kontekst 

Om foredragsholderen 

Simon Nøddebo Balle er sognepræst og har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan AI afspejler og påvirker vores menneskesyn og etik. Han vil introducere til, hvad kunstig intelligens er, og hvordan alle og enhver kan bruge det. Men også hvad, vi bør være bekymret for.   

I dag henvender millioner af mennesker sig verden over til AI, avatarer og robotter, som var de fagfolk, venner – eller sågar kærester. Kunstig intelligens og robotter kan nu både imitere eller endda overgå mennesker på mange af de parametre, vi plejer at identificere som det særligt elskværdige ved mennesker. Hvad betyder det for vores syn på mennesket? Og hvad gør det ved os at anvende AI i roller, som hidtil kun kunne udfyldes af et andet menneske? Gør AI os klogere end nogensinde, eller gør det os dummere og mindre medmenneskelige?  

Pris: kr. 70
Du tilmelder dig foredraget ved at ringe eller skrive til Petra fra Give-Egnens Folkeuniversitet på telefon 60 49 55 25 senest d. 3. september.