VEJLE:DOX // En aften med jazz

""
Læn dig tilbage og oplev Byens hus svingende af jazz. Først ser vi dokumentarfilmen 'Legacy' om fortidens store internationale jazzstjerner, der fandt et fristed i Skandinavien. Dernæst kan du opleve crooner og saxofonist Mads Mathias med sin trio. Det bliver en uforglemmelig aften.
Dato
Tid
19:15 - 22:00
Pris
Standardbillet: 150 DKK
Sted
Byens Bio, Jelling
Bibliotek
Jelling Bibliotek
Adresse

Møllegade 10
7300 Jelling
Danmark

Aftenens program

  • Kl. 19.15: Film i Byens Bio  (der er unummererede pladser)
  • Kl. 21:00: Koncert i Byens Café

Om filmen 'Legacy'

Forestil dig at Kendrick Lamar, Drake og Beyonce flyttede fra USA til København og Stockholm i morgen.
Her er historien om dengang jazzen flyttede til Norden i 1960'erne og ændrede musiklandskabet for evigt!

I 1950’erne, 60’erne og 70’erne blev Skandinavien pludselig et mekka for tidens mest nyskabende musik: jazzen. Det mørke nord blev et fristed for sorte, amerikanske jazzstjerner. Her kunne de i langt højere grad være i fred for det politi og den racisme, der forfulgte dem i USA, og spille på lokale klubber, være spirituelle og misbruge heroin uden hele tiden at blive forstyrret. Her kunne de være stjerner og blive hyldet som fortjent. Og så stiftede mange af dem familier og fik børn. 

Og det er de voksne børn af superstjerner som Dexter Gordon, Don Cherry, Sahib Shihab, Joe Harris og Quincy Jones, der fortæller historien i Legacy. En historie om racisme, segregering og politisk aktivisme. En historie om de konsekvenser, børnene nogle gange måtte betale for deres fædres frihed. Og så er det selvfølgelig også en historie om musik, og en guldgrube af en periode i den skandinaviske musikhistorie.

Instruktør: Manal Masri 
Spilletid: 92 min
Undertekster: Danske

 

Om koncerten med Mads Mathias Trio

Forvent en aften med en trio inspireret og påvirket af de store jazzvokalister fra fra Nat King Cole og Frank Sinatra til Harry Connick Jr., hvor vokalisten Mads Mathias synger med en dyb respekt for crooner-traditionen.

Lineup: 

  • Mads Mathias: voc/sax 
  • Peter Rosendal:. piano 
  • Morten Ankarfeldt: bas

I samarbejde med Byens Bio, Jelling Musikforening og Byens Café.

 

Om VEJLE:DOX

VEJLE:DOX er en del af den landsdækkende dokumentarfestival DOX:DANMARK. Programmet byder foruden filmvisninger på workshops, koncerter og events, der sætter aktuelle emner i perspektiv og skaber plads til refleksion og samtale. 

Festivalen kombinerer dokumentarfilm med lokale initiativer og oplevelser, der giver publikum nye indsigter og fællesskaber.

VEJLE:DOX arrangeres i samarbejde mellem Vejle Kommune, Byens Hus Jelling, Ungehuset Værket, dokumentarfestivalen DOX:DANMARK og Vejle Bibliotekerne.