Craft-psykologi i praksis
Et kreativt fællesskab for ro, fordybelse og trivsel
I Craft-psykologi i praksis mødes vi om det skabende som vej til trivsel, nærvær og mental balance.
Fællesskabet bygger på forskningen i craft-psykologi, som viser, hvordan håndens arbejde kan give ro, fokus og energi i en travl hverdag.
Hver aften kredser om et tema som, f.eks. Ro, Flow, Kapacitet eller Positive emotioner, og kombinerer et kort oplæg med en kreativ workshop. Her arbejder vi med forskellige materialer og teknikker, men vigtigst er processen – ikke resultatet.
Det handler om at være til stede, lade tankerne flyde og mærke glæden ved at skabe noget med sine egne hænder.
Hver workshop ledes af en person med certificering i craft-psykologi, men fællesskabet bidrager med idéer til nye temaer og aktiviteter.
Craft-psykologi i praksis er et sted, hvor man kan lande, udfolde sig og finde ro – sammen med andre, der søger samme balance mellem det skabende og det sansende.
Vil du være med – eller høre mere? Kontakt Anders Østergaard Andersen på andea@vejlebib.dk.