Læsehjørne

Must Reads Læsehjørne

I skal lave et sted I jeres klasse til bøgerne, hvor I får lyst til at tage en bog og læse den. Hvis det ikke er muligt at finde plads til at læse i hjørnet, kan I nøjes med at indrette en spændende plads, eller vælge et møbel, der præsenterer bøgerne bedst muligt.  
 
Processen med ’Klassens Boghjørne’ består af 4 øvelser:  
 
A) Eleverne laver forslag til boghjørne 
B) Eleverne præsenterer deres indretningsløsning 
C) Afstemning af den/de bedste indretningsløsninger  
D) Indretning af ’Klassens boghjørne’  
 
Arbejdet med ’Klassens boghjørne’ tager ca. 2-3 lektioner – men kan skaleres op eller ned.  

Must Read Læsehjørne

A) Forslag til boghjørne (ca. 1-2 lektioner) 
Lav først forslag til, hvordan I synes et boghjørne skal indrettes. Bagefter skal I stemme om den eller de bedste indretningsløsninger. Læreren vælger, om der skal arbejdes i par eller i små grupper, samt hvordan I skal præsentere jeres forslag. For eksempel kan I lave plancher med tegninger eller finde billeder/fotos, eller I kan lave fysiske prototyper i LEGO eller genbrugsmaterialer.   
 
Følgende 4 krav skal være opfyldt:  
 

  • Der skal være et møbel eller lignende, der præsenterer bøgerne på en måde, så man bliver nysgerrig.
  • Boghjørnet skal indrettes på en måde, så man kan læse alene eller sammen med andre.
  • Indretningsløsningen skal være noget andre kan bruge eller lade sig inspirere af.  
  • Med jeres indretningsforslag kan der være en liste over de ting, der skal bruges til at indrette boghjørnet med.    


B) Eleverne præsenterer deres indretningsløsning 
Hvert par eller gruppe præsenterer deres forslag til ’Klassens boghjørne’ for klassen. Max 3 minutter til hver.  

 

C) Afstemning af den/de bedste indretningsløsninger 
Alle indretningsløsninger hænges op eller placeres i klassen. Og alle elever får nu 2 post its, som de kan stemme med. Det – eller de – indretningsløsninger der får flest stemmer, vinder.  
 
D) Indretning af Klassens Boghjørne.  
Se på listen over ting, der skal bruges til at indrette boghjørnet og uddelegér opgaverne med at finde tingene og selve indretningen.  


Eksempel på læsehjørne:

Must Read Læsehjørne

Tags

Must Reads