Hold hjernen frisk

.

OBS: KURSET ER FYLDT OP

Program til HHF-forløb på Give Bibliotek i februar og marts 2022

Motion er ikke kun for kroppen. Både krop og hjerne skal holdes i form, når vi bliver ældre, og din morgenmotion og hjernegymnastik er en sund kombination.

I 2050 vil antallet af ældre over 80 år være tredoblet. Mange får derfor flere aktive år, efter de går på pension. Men hvordan holder vi vores hjerne frisk så længe som muligt? Forskning viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er vigtige elementer; og det er aldrig for sent at gå i gang! Derfor deltager Vejle Bibliotekerne i et innovativt pilotprojekt støttet af Nordea-fonden. Projektet hedder Hold Hjernen Frisk og skal omsætte forskningsbaseret viden til konkrete aktiviteter, der kan inspirere seniorer til at holde hjernen frisk – hele livet. 

Projektets formål er derfor at flere seniorer får et længere, mere aktivt og sundere liv. Vi vil inspirere seniorer på vej på pension til at holde sig i gang - fysisk, mentalt og socialt. De er i en overgang i livet, hvor de ændrer vaner og livsvilkår og forskning viser, at fysisk aktivitet, mentalt stimulering og socialt samvær holder hjernen frisk.

”Hold Hjernen Frisk” aktiviteterne i 2022 foregår ved biblioteket i Give. Projektet løber over otte uger i februar og marts. Her får seniorer i alderen 60 – 75 år mulighed for at lade sig udfordre af sang, litteratur, mad og bevægelse.

Mandag den 7. februar: Sang som hjernegymnastik v. Kristian Bisgaard, komponist, pianist og korleder

Vi synger sammen og snakker om teksterne. Vi synger fra Højskolesangbogen, men vi skal også lære nogle af de nye sange som Kristian har komponeret.

Mandag den 14. februar: Perspektiv på litteraturen v. Else Zakarias og Lene Henriksen, bibliotekarer ved Vejle Bibliotekerne

Vi får et oplæg litteraturens betydning for vores mentale helbred og oplever guidet fælleslæsning.

Mandag den 21. februar: Hjernegod mad v. Majbritt Damgaard-Eilsø, sundhedskonsulent ved Vejle Kommune

Vi tager udgangspunkt i udfordringer omkring mad med gode råd og inspiration til gode valg i hverdagen. Undervisningen afsluttes med små madinspirationer som vi laver i grupper og spiser sammen.

Onsdag den 2. marts + mandag den 7. marts: Træning i og med naturen v. Linn Trentel Busch, fysioterapeut og instruktør ved DGI

Vi skal lave aktive og sanselige øvelser, og opleve hvordan naturen påvirker hjernens forskellige centre, vores stemningsleje, motivation samt hukommelse mm. Øvelserne er hensyntagende, så alle kan være med. Øvelserne tager udgangspunkt i balance, leg, relationer, kraft, puls og sanser.
Vi mødes ved Huset på Rådhusbakken og går samlet til grønne områder i Give by.

Mandag den 14. marts: Perspektiv på litteraturen v. Else Zakarias og Lene Henriksen, bibliotekarer ved Vejle Bibliotekerne

Vi fortæller hver især om en bog der har betydet noget for os. Derefter hører vi en kort novelle som guidet fælleslæsning.

Mandag den 21. marts: Sang som hjernegymnastik v. Kristian Bisgaard, komponist, pianist og korleder

Vi synger sammen og snakker om teksterne. Vi synger fra Højskolesangbogen, men vi skal også lære nogle af de nye sange som Kristian har komponeret.

Mandag den 28. marts: Hjernegod mad v. Majbritt Damgaard-Eilsø, sundhedskonsulent ved Vejle Kommune

Vi tager udgangspunkt i udfordringer omkring mad med gode råd og inspiration til gode valg i hverdagen. Undervisningen afsluttes med små madinspirationer som vi laver i grupper og spiser sammen.

Praktiske oplysninger:

Aktiviteterne foregår kl. 10 - 12.30. Vi mødes i Huset, Rådhusbakken 9, 7323 Give.
Vi holder en pause undervejs, så tag gerne en lille madpakke og kaffe med.
Alle aktiviteter gennemføres naturligvis efter de gældende Covid-19 restriktioner.
Vær opmærksom på, at man melder sig til hele forløbet.
Kontaktperson Lisbeth Roed lr@vejlebib.dk.
 

OBS: KURSET ER FYLDT OP

Hold Hjernen Frisk logo