Booking af lokaler på Give Bibliotek
Her finder du information og retningslinjer for lån eller leje af foredragssal og mødelokaler på Give Bibliotek, Huset.
Når du laver et offentligt arrangement (et møde, et foredrag, en filmforevisning etc.), kan Huset Give tilbyde:
- en sal (144 m2) med op til 149 siddepladser
se kalender for salen Foyeren (67,5 m2) - et åbent område til mindre udstillinger og arrangementer
et stort mødelokale (53 m2)
- Værkstedet på 2. sal - kan benyttes til kreative aktiviteter
Hvem kan låne/leje lokalerne?
Huset er indrettet for at støtte det lokale kulturliv. Alle folkeoplysende foreninger og andre almennyttige foreninger, organisationer, grupper af borgere m.fl. kan uden betaling låne lokaler i Huset til foreningsaktiviteter og arrangementer, hvor der ikke opkræves entré.
Ved lukkede arrangementer eller offentlige arrangementer, hvor der opkræves entré, kan lokalerne lejes mod betaling.
Hvad koster det?
Opkræver I entré, eller er det et lukket arrangement, gælder følgende priser (pr. 1/1 2024):
- Salen: 400 kr. for en halv dag / 800 kr. for en hel dag
- Mødelokale, Foyer & Værksted: 250 kr. for en halv dag / 500 kr. for en hel dag
Medlemmer af Brugerforeningen Huset betaler halv pris for leje ved offentlige arrangementer, hvor der opkræves entré. Medlemskab af Brugerforeningen Huset tegnes gennem Brugerrådet.
Generelle betingelser for udlån af lokaler
Lokalerne må ikke anvendes til:
- Arrangementer, der tjener salgs- og reklamemæssige formål
- Arrangementer af privat karakter
- Arrangementer af kontinuerlig virksomhed, fx til et kursusforløb eller en række af foreningsmøder
Lokalerne kan som udgangspunkt benyttes mellem kl. 8.00 og kl. 22.00. Der kan dog træffes særlig aftale om et senere sluttidspunkt, dog ikke senere end kl. 24.00
Der må ikke indtages alkohol i de udlånte lokaler i bibliotekets åbningstider.
Efter aftale med biblioteket kan der dog ved særlige arrangementer søges om engangsbevilling til udskænkning af alkohol. Engangsbevillingen søges hos landsbevillingsnævnet.
Lokalerne skal afleveres i samme stand som modtaget. Der vil være erstatningspligt på ødelagte ting. Kontakt Give Bibliotek på 76 81 34 50 eller via mail give@vejlebib.dk, hvis noget er blevet ødelagt eller gået i stykker.
Huset er røgfrit.
Praktiske oplysninger
Adgang og alarm
Den der booker lokalet har ansvaret for, at lokalerne benyttes til de aktiviteter, der er aftalt og indenfor det tidsrum, der er aftalt. Der er overvågning og alarm i bygningen.
Udstyr
Der er trådløs internetforbindelse i hele huset.
Oprydning
Brugerne sørger selv for oprydning. Lokalet skal afleveres i samme stand som modtaget: Stole og borde stilles på plads, vinduer lukkes og lyset slukkes.
Køkken
Der er anretterkøkken ved salen og tekøkken på 2. sal.
Brugerne må gerne selv medbringe mad og drikkevarer.
Toilet
Der er handicaptoilet ved siden af salen. Derudover er der toiletter i fordelingsgangene i både stuen, på 1. og 2. sal.
Fejl og mangler
Henvendelse til Give Bibliotek.
Booking
Tjek her på hjemmesiden, hvornår lokalerne er ledige og ring eller skriv til Give Bibliotek på tlf.: 76 81 34 50 eller e-mail: give@vejlebib.dk