Vil du gerne være bogopsætter?
Bogopsættere sætter afleverede materialer på plads og rydder op i bibliotekets udlånslokaler. Det er et fritidsjob, hvor du arbejder efter skoletid og evt. hver anden lørdag - i alt 4-8 timer om ugen.
Du skal være:
- fyldt 15 år
- indstillet på at arbejde 4-8 timer om ugen fordelt på 2-3 dage
- systematisk og kunne koncentrere dig
- venlig og hjælpsom
Du skal kunne arbejde koncentreret og systematisk i ca. 2 timer ad gangen. Du får selvfølgelig en grundig oplæring og opfølgning.
Vi tilbyder:
- et selvstændigt, men rutinepræget arbejde
- et arbejde der har stor betydning for bibliotekets brugere
- et arbejde der har stor betydning for det øvrige personale
- løn efter overenskomst
Vi søger løbende nye bogopsættere. Send din ansøgning til Tommy Larsen, tomla@vejle.dk.