Vejle i digte, rim og remser

Se også -
Vejle i romaner og noveller
Vejle i erindringer og biografier
 

Vejle i digte

Afsked og tak

Farvel du Bye i Blomsterdal,
Hvor mellem grønne Skove,
Som i en løvomkrandset Sal,
Sig bølger fjordens Vove,
Hvor ved den blomsterklædte Kyst
Sig gynge Snekkerne med Lyst
Og hæve egepandsret Bryst
Op over klare Vove.

Farvel du Bye i Blomstervang,
Hvor Roser staar i Klynger,
Hvor Lærken smukt sin Jubelsang
I Vaarens Morgen synger,
Hvor Venlighed i Hvallen boer
Og ranke Bøg paa Bjerget groer
Og Strømmen sig blandt Blomster snoer
Og Byen rundt omslynger.

Farvel du Bye, hvor først jeg saae,
At selv i Rigdoms Sale
Kan Armods Sønner yndest faae
Og Kunsten selv omtale,
Og Venskab aabned mig sin favn
Og kaldte mig med Digternavn -
Nu reiser jeg til Kjøbenhavn
Hen over Bølger svale.

Farvel hver ædel Mæcenat,
Som mild mig rakte haanden
Med Hjelp saa snart de mærkte, at
Jeg søgte Lys for Aanden;
Og nu jeg snart fra Sjølunds Strand
Skal takke hver en ædel Mand,
Som i mit elskte fødeland
Mig hjelpsom rakte Haanden.

Af Christen Andersen (senere C.A. Thyregod), Soldat ved 6te Infanterie-Bataillon
Trykt i: Vejle Amts Avis, 6. juni 1845.

Bag alle de blaa bjærge

Det klinger fjærnt, det klinger blødt
som danske Fuglerøster -
jeg løfter mit Hoved og lytter
ved Middelhavets Kyster.

Der staar en Palme for min Dør,
dens Blade sagte gynge -
jeg mindes en Morgen ved Vejlefjord,
jeg hørte Fuglene synge.

Gulspurven kvidred fra Gran til Gran,
Stærene fløjted i Linde -
Vejlefjord blaaned og blinked i Sol,
i Sol saae jeg Hvidbjærg skinne.

Azurblaat løfter sig Kap Esterel.
Splendid indeed? - Oh, yes!
Jeg svarer - men ser kun tre ensomme Træer
yderst paa Treldenæs.

Af Johannes Jørgensen
Trykt i: Jørgensen, Johannes (f. 1866) Udvalgte værker. - Gyldendal. - 7 bind
Bind 3 : Rejsebogen ; Pilgrimsbogen ; Bag alle de blaa bjærge. - 1915.

En god dag

Her går det godt
sikker sylte omvendt spæk
jeg ser ud
gennem de møre vinduer
spjæt
de kronede tidsler
al denne salat der vokser på taget
endnu kører ambulancerne
efter de andre
men snart bliver her tomt
spjæt
åh sjappersko og let formuldet eftermiddag
naboen med sine snyderiøjne
godt det ikke er noget fodbordel
dette her
men flæskesteg i håret
og smilets fødselsdag med våde sløjfer
ingen pædagogik her
mellem levende og afdøde
spjæt
og pubertetskunder ingen adgang
kun nogle natkjoler
der snart vil blive efterlyst i Vejle
samt en forbikørende potteplante
for nemlig her
sikker sylte omvendt spæk.

Af Jess Ørnsbo
Trykt i: Jess Ørnsbo Undren : 99 shamanistiske digte : digte. - Borgen, 2001. - 148 sider

Haabet i Vejle

Holger Drachmann skuffede åbenbart sit publikum i Vejle aftenen før, han skrev dette digt. Læs selv "anmeldelsen" i Vejle Amts Avis 20. september 1904.

(Til mine Tilhørere og Tilhørerinder - som Erstatning for det "Haab", der faldt bort Aftnen d. 19. September)

"Haabet" var blevet mig lidt for tungt
- der var slidt en Kende derpaa:
nu møder mig atter et nyt og ungt
før jeg paa Rejser skal gaa.

Ud vil jeg drage, blandt Dal og Fjæld,
mellem Store og Smaa iflæng:
Kunstens Sangbund er universel -
men Danmark stemte min Streng.

I Danmark gaar Havet med Sund og Fjord
ind til hvert eneste Hjem:
ej Under, at Slægten i Fædres Spor
vokser sig livs-sund frem.

Jeg gik mig en sol-gylden Morgenstund
langs Vejles henrivende Fjord:
Sølv-taager slørede Dalens Bund
og Brisen drog ind fra Nord.

Dér laa i Taagernes slørede Gry,
skygget af Skovenes Hvælv,
den gamle, ærværdige Vejle By -
saa frisk som September selv!

Jeg kendte den næppe: en formelig Hær
af Bygninger, stolte og ny...
den gamle Kærne, saa kendt som kær,
var bleven en Fremtids By!

Og dér, hvor jeg stod, paa den slyngede Sti,
som ud over Hulvejen hang,
gik smilende unge Kvinder forbi -
som en vuggende, hilsende Sang.

Med Sang er jeg kommen til Verden engang -
den følger mig ud paany:
med Sang og med Haabet jeg drager min Gang
fra Vejle - fra Minders By!

Vejle, 20. Septbr. 1904.
Holger Drachmann
Trykt i: Vejle Amts Avis onsdag den 21. september 1904

Jyllands Rimkrønike

Den Bakkerad ved Lyng og Fiord,
Ved Jelling og ved Hovre,
Det er en Perlerad i Nord,
Og det er Jyllands Dovre,
Ei som det Norske haardt og koldt,
Og ei saa rigt og ei saa stolt,
Men dybere i Grunden.

I Jylland havde Harald Klak
Et lille Kongerige,
Men hvor han havde sit Gemak,
Det veed man ei saa lige;
Dog, sad han ei paa Haraldskjær,
Saa sad han den dog sikkert nær
Alt paa den brune Hede.

Ja, vist han sad paa Jellinggaard,
Det kan omtrent Man vide,
Om ikke just det hele Aar,
Dog sikkert somme Tide;
Man mærker det paa Thyra godt,
At hun har kiendt det gamle Slot
I sine unge Dage.

Af N.F.S. Grundtvig
Trykt i: Grundtvig, N.F.S. Værker i udvalg - Gyldendal, 1940-49. - 10 bind
Bind 7. - 1941. - Indhold: Digte 1808-1824 (Heri: Optrin af kæmpelivets undergang i nord ; Et blad af Jyllands rimkrønike ; Paaskelilien ; Nyaars-morgen)

Om Vejles turistattraktioner

I Vejle ådal findes vilde kløfter
og spor af oldtids bro- og vejanlæg.
Vestpå i Jelling rejstes store høje
og runestene uden sammenligning
de største og ærværdigste i Danmark.
Den største tiltrækning, som nu udøves
på folk fra andre egne, nær og fjern,
er dog utvivlsomt salg af brugte biler:
auktionen trækker købere til Vejle,
et pengestærkt og kyndigt klientel,
forhandlere rundt om, kun få private, -
en brugtbil skal jo gøres køreklar,
vor tids idol, vor tids metalsymbol
på fart og kraft, på velstand, kompetence,
på mandighed, på selvværd og prestige.
Og broen af idag er stor og flot,
den spænder fag for fag hen over fjorden,
forbinder motorvej med motorvej,
det er jo fart det gælder, frem mod målet,
mod Århus eller sydpå imod Tyskland.
Fartdjævelen bestemmer overalt,
men grænsen synes allerede nået,
omend erkendelsen heraf er sjælden!
I Vejle mærker man knap nok trafikken,
som ledes udenom, byen bli'r glemt, -
det samme gælder Jellings oldtidsminder,
nok så seværdige og interessante, -
i Jelling hersker fred bag bautastene
for Gorm og Thyra, fordums Drot og Dronning.

Af Annelise Lindhard
Trykt i: Lindhard, Annelise: Nye rapsodier om steder i Danmark - Lindhard & Krog, 1999. - 55 sider.

8

gardér så denne stund for vejle dog ikke helt henry et kryds no more
se hunde trækker ind langs disse kæbeben mooren kan gå for ih hvor
lugter der stærkt og konstant i en brandkusses taftfoer og uh salige
stund med skift fra håndkløvet pudel til center for varden at gå i
gennem divisioner som ører øjne mund bryster knæ lår mund to to et
to to to et kryds et kryds forwards i kast med citronsommerfugle se

Af Per Højholt
Trykt i: Højholt, Per Turbo . - Schønberg, 1968.

Pæretræet ved Vejles gamle teater

Et træ midt i Vejles centrum-mylder,
et alderdomstynget pæretræ.
Trods bilers giftgas din skæbne trued',
du bær endnu blomster i højhuses læ.

Du stod engang i en bankbygnings have,
godt gemt for gadens pulserende liv.
Men husene faldt for "sandkasse-lege".
Bevare det gamle - det vækker kun kiv.

Og haven blev mindre, gaden blev større,
beregnet for hektisk hovedvejsjag,
men træet skød ryg imod asfalt og giftgas
og voksed' en anelse år og dag.

Din nærmeste nabo var Vejle teater,
Vejles skjald Harald Kidde har ofte du set.
Den scene er flyttet - som måske altfor meget,
ej altid et skift til det bedre er sket.

Hvor mange somre har set dine grene?
Jeg gætter på langt over 100 skud,
mon Niels Kjeldsen har glædet sig over din skønhed
på sin vej til døden i Blåkærskov ud.

Jeg glæder mig stort hver gang, jeg ser dig.
Det faste punkt i et flydende fråd,
det evige Vejle trods bulldozer-kæber,
der knytter til henfarne tider tråd.

Af Peder Rauff Pedersen
Trykt i: Rauff Pedersen, Peder Dejligst er dog Danmark Give Bogtrykkeri, cop. 1989. - 144 sider

Et strejf af fortid

Jeg gik en aften i Vejles gader
hvor sommervinden var sælsom øm.
De gamle lygter og husfacader
blev atter levende i min drøm.
Jeg slentred' ned gennem Fiskergade.
Jeg stod på broen ved Gammel Havn
hvor åen glitred', som fyldt med stjerner
mens minder åbned' sin skyggefavn

De glatte brosten i Kirkegade
blev fløjssorte i månens skær.
En gråspurv leged' i grønne blade
på fortovskanternes gamle træer.
Det var, som natten blev fyldt med dufte
af bær og frugter med gylden smag
- et strejf af fortid, da Kirketorvet
var fyldt med liv på en torvedag

Det var, som fødderne havde vinger
min krop blev let, som var den af fjer.
Jeg var på Søbadet - fyldt med minder
og vennerne, som jeg havde der.
Vi svømmer sammen, og ænser ikke
at vandet gør vore kroppe grå
vi springer i fra den høje vippe
en sorgløs tid under himlen blå

Nu er de borte, de gamle gader.
De blanke brosten har asfalt på.
Nu har vi neon og glasfacader.
Vi har beton der er skidengrå.
Man dræbte hyggen, den gamle charme
men endnu lever dens gamle sjæl.
Så ligner Vejle end tusind andre
jeg holder af den - alligevel.

Af Ruth Fønss
Trykt i: Ruth Fønss Pulserende liv / illustrationer: Vagn Bysted. - Røddik, 1993. - 58 sider.

Ukendt forfatter

Tågen falder som en dag fra hånden over Vejles kanter
det er længe siden jeg stod op, og det er allerede sent:
For stor til mig selv kan livet ikke længere overraske mig for jeg husker for
meget fra i morgen
det meget snart, i det susende glid, som når bølge slår gennem bølge,
vil være i går
og ikke meget anderledes end nu.
Dagene falder simpelthen hurtigere fra ærmet
end jeg kan flå dem fra hinanden.
Således har jeg måttet opgive alle
ambitioner om at blive et a-menneske
men stirrer alligevel på de små lamper i haverne
der som lanterner gennem tåge og tid forkynder
at de, ligesom du, jeg og dette døgn, skal slukkes
så snart regnen, vinden og de visnende blade
falder til bunden i September, der dog har et navn og slumrer ind i næste
måneds tredive træk i kalenderen.

Af Jonas Breum
Trykt i: Jonas Breum Manuskript uden titel : digte / Jonas Breum. - 1. udgave. - Valby : Borgen, 1997. - 47 sider

Unplugged, Vejle

Snefnug vakler forvildede omkring i april.
De er blinde passagerer under en himmel
der slår dit blik ned.
Er der mere?
- Udover kirketårnene
og at de står der
og tvinger dit blik opad.
Det er himlen du ser
ikke som en oblat
eller noget helt fremmed for dig.
Blot dette:
se hvordan lyn
gemmer sig under guds stilladser
af kirketårne.
Se knopskud af snefnug på kirketårne.

Af Hans-Erik Larsen
Trykt i: Larsen, Hans-Erik (f. 1961) Du har givet mig dit ord : digte. - Lindhardt og Ringhof, 1998. - 46 sider.

Vejle

røgen slider sig løs
fra husene

støder mod himlen
og giver op

en gammel kvinde venter
beskedent på en kirkegård

Af Claus Mandøe
Trykt i: Mandøe, Claus Lille sang for fisk : digte / Claus Mandøe ; med et grafisk arbejde af Claus Helbo. - Brøndum, 1997. - 49 sider

Vejle!

Du skønne by imellem fjordens stejle bakker,
du ligger lunt i læ for vejr og vind,
omringet rundt omkring af ranke bøgeskove,
hvis sølvgrå stammer higer imod himlen ind.
Kong Hans' Eg, du har vel mer' end 8 sekler
set Danmarks skæbne og dit løv sig folde ud.
Men stadig lige grøn og forårsfrisk du lyser.
Vi håber du - og Danmark - stadig evner nye skud.
Men - vadestedet Vejle er jo endnu ældre.
Dets købstadsbrev har samme alder som kong Hans' træ.
Her kongeskibet kom mod kongebyen Jelling,
når hjem fra havets, livets storme og sær de drev i læ.
Og skibet kom med flag på halv og sorgens budskab,
kong Gorms den yngste - prins Knud på fremmed kyst var død.
Det sagde selv I Herre Konge sidst hendes stemme lød.
2000 år før da har måske Egtvedpigen
krydset dit vad på vej til Jellings gudevi.
En tempeltjener tror man hun har været,
før fejrest ungdom faldt på dødens sti.
Og så lidt om skibet.
Mindre end en mil herfra en lille landsby ligger.
Skibet er den navn - en klang af søvarts vikingfærd.
vejle å en lilleput, den gang nok meget større,
ankerplads og red for landets, kongers mastetræer.
Dele af kong Knud den Stores stolte Englands-flåde
her har haft sit vinterhi i venten på hans bud.
Fjordens tavse bøge, ege har hørt økser gjalde,
tømmerhugst for flere skibe før de drog derud.
Den lille muntre Vejle å sig bugter som en slange.
Den trak så mangt et møllehjul på vejen til sin fjord.
Nu kaster vrag man på dens kraft og råber, skriger "olie".
Men - tænkeligt den kilde tørres, før vi ved et ord.
Hammerværk, stolefabrik, tæppevæveri, ja måske meget mere,
lå langs skønne Grejsdals grund som perler på en snor.
De snesevis af mølledamme var et eldorado
for fisk og odder, blishøns, ænder, hvad ved vandet bor.
En anden konge - Volmer - bandt sit navn til Randbøl Hede
ved sit vilde ridt til Ribe, hvor dronning Dagmar lå.
Så nært et frodigt Østjylland, et fattigt ørkenrige.
Alvorligt men dog storslået, hver gang vi det så.

Tilbage til Skibet.
Her ligger også Haraldskjær, et ældgammelt herresæde.
Man mener, at kong Harald Blåtand har det givet navn.
Det kan vel være sandt og lyder ret sandsynligt.
En skønhedsplet med mølledammen og Kvak Mølle.
Forhen en stynet poppel med et storkekuld.
I dammens vand et hovent svanepar sig spejler.
Og slottet selv i parken skjult - koket og yndefuld.
Min farfar her var førstemand, mer' end et sekel siden.
Han talte tit og stolt derom - vel nok hans livs klimaks.
Formand for 22 le-jern på de lange, lange agre.
En festlig dans med leen og de tunge gyldne aks.
Høstgildet blev en dans med den sødeste pige
fra landsbyen Slelde et kvarters gang derfra.
Det bryllup stod i Skibet i en køn og kullet kirke.
End hænger på min væg et vers forfattet til den da'.

Jeg fristed' et forår langt borte fra blomstrende bøge.
Jeg længtes og led - og drog did i en dvælende drøm.
Et gammelt dog evigungt hjerevarmt skabelsesunder.
Et kærtegn af bøgeløvs-bristen, forelsket og øm.
Men Vejles vår-vidunder er dog mere end bøge.
Dine gule gæslinger lyser som solens genskin.
Og anemonerne breder det skønneste tæppe,
mens haslers og elles rakler ringer foråret ind.
Nyn bøgetid og - et ekko hvisker "Munkebjerg".
Her finder man hvert år det førstefødte blad,
som våren havde udvalgt dig imellem mange andre
til her at fødes for at gøre verden glad.

Munkebjerg ja.
Dets æsel "Moses" festlig del af min drengetids drømme.
Fra ferie i Vejle vi med fjordbåd tog hertil.
Dets skryden gav genlyd i skovens ærværdige haller
med gæsters gods over ryggen i ægte sydlandsk stil.
Din have var et eventyr - en blomstrende magnolie.
Hver gang jeg siden ser en sådan, tænker jeg på den.
Taxbuske klippet ud i sjove fantasifigurer.
Lad være, mindet bygger lidt ovenpå igen.
Ved vejen lå en kæmpesten, tabt af kæmpes næve.
I stenen var udhgget aftryk af den store hånd.
En trold som have set sig gal på Bredballe kirke.
Vi børn os ofte undred' over denne onde ånd.
Den stejle sti til toppen var næsten bjergbestigning.
Siden blev "den rullende trappe" dit populære clou.
Sidst blev en luftig plan om svævebane begravet.
En serpentine-bjergvej er problemets løsning nu.

Ved stranden lå en lille, fattig stråtækt hytte.
Her boede "Torn Trine", en egen original.
Hun plukkede af skovens talrige kristtorntræer,
bandt dem i kranse og bød dem billigt fal.
Lidt fiskefangst i fjorden - i ny og næ en handel.
men passed' ellers helt sig selv - aldrig andre til byrde.
Måske lidt for mange ord om en såkaldt outsider.
En Anders Sørensen Vedel os falder let i tanken.
En Orla Lehmann vi også mindes med glæde.
Vor 5. juni grundlov var næsten halvt hans værk.
Fjordbyens elsk'te borgmester og dynamiske leder
fra tornerosesøvn til vækst og udvikling stærk.
En Harald Kidde - Anthon Berntsen, to dybe kontraster,
Med "sang af sorg" - og smil af det ægte, jyske lune,
på Danmarks parnas har de hæderfuldt hævdet sit ry.
En Frederik Iversen, Berntsens ven, også humorens mester,
hans Trædballehuspolka klinger i øret til glæde og fest.
Hans tørre vitser gnistred' og sprutted' som nytårsraketter.
Hans skosed' uden persons anseelse, hvem tilfældigt var næst.
Og jakob Gades navn er vel også værd at mindes.
Hans "Tango Jalousie" har gjort ham vidt og bredt bekendt,
dens strofer klinger rundt omkring på hele kloden.
Legatet, som han stifted' - på unge evner velanvendt,
og - tro mig Vejle -
ved hver min hjemkomst fra den store, vide verden,
jeg genser dig med stadig større fryd.
Så kær og kendt, så kærnedansk du for mig lyser.
En livets lovsang uden hørlig lyd.
Du - verdens skønneste by.

Af Peder Rauff Pedersen
Trykt i: Rauff Pedersen, Peder Dejligst er dog Danmark Give Bogtrykkeri, cop. 1989. - 144 sider.

Vort land

Dog fra Skovene med Sorg
maa vi sydpaa Foden flytte -
Huen af for Kongens Støtte
ved det stille Skanderborg!
Over Horsens ned mod Vejle,
hvor til Munkebjerg vi sejle!
Saa mod Jelling gaar vort Trav -
Gorms og Thyres Tvilling-Grav!

Af Chr. Richardt
Trykt i: Richardt, Chr. Vort Land / illustreret af Knud Larsen. - [Geografforbundet], 1995. - 31 sider.

- se også: 

Til Vejles pris : viser og sange / indsamlet og bearbejdet af Ruth
Fønss, Asbjørn Hellum og Jørgen Gram Christensen. Byhistorisk Forlag, 2002. 94 sider.

Vejle i rim & remser

Uden titel

I de mange lange spejle
sidder Lars og bider negle.
Han vil ikke med til Vejle.
Han vil ikke spise snegle.
De kan sige, hvad de vil.
Han vil bare bide til.

Af Helle Helle
Trykt i: Min mor sidder fast på en pind / tekst: Helle Helle ; illustrationer: Lars Nørgård. - [Kbh.] : elkjaeroghansen, 2003. - [36] sider.

Uden titel 

Digtet i Vejle
og skrevet i Rom
af 24 snegle
og kaptajn Vom.

Af ukendt forfatter
Trykt i: 365 godnatsange - rim og remser / af Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Harald H. Lund m. fl. ; udvalgt af Birgit Erup og illustreret af Kirsten Raagaard. - [Kbh.] : Lademann, cop. 1984. - 224 sider.

Snegle fra Vejle

Snegle fra Vejle
kan godt li rosiner
og gøge fra Køge
er galde for slik.
Men ræve fra Greve
vil helst ha sardiner
i dybe tallerkner
af blå keramik.

Af Halfdan Rasmussen (f. 1915)
Trykt i: Hokus Pokus og andre børnerim / [tekst af] Halfdan Rasmussen ; tegninger af Ib Spang Olsen. - Schønberg, 2001. - [32] sider.

Vejle i limericks

Historisk øretæve

Kong Gorm stak sin Thyra ved Vejle
en kindhest, da bort de sku' sejle.
Han sagde: "Undskyld, du kære,
jeg ku' ikke la' være,
sku' hør' ekko fra bakker så stejle".

Af Kay Mikkelsen (f. 1921)
Trykt i: Der svømmer en jomfru ved Skagen : limericks for mennesker og damer / [med illustrationer af Lars Toftgaard Mikkelsen]. - [Almind] : Brage, 1989. - 46 sider.

To narcissister i Vejle

To narcissister i Vejle
blev ganske utæmmeligt gejle.
De fandt ikke ro,
før tilsammen de to
havde støvsuget byen for spejle.

Af Finn Holten Hansen
Trykt i: Den musikglade massøse : Danmark set gennem limericks / [af] Finn Holten Hansen, Edmondt Jensen ; illustreret af Per Marquard Otzen. - Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1986. - 63 sider.