Stem på dem, som du synes skal have Orlaprisen 2024
Fra den 1. oktober til den 3. november kan alle børn stemme på deres yndlingsbøger til børnenes egen læsepris, Orlaprisen
Af Jørgen Gram
Siden 2005 har børnene haft deres helt egen litteraturpris, nemlig Orlaprisen. De 15 nominerede bøger på tværs af 5 kategorier til Orlaprisen 2024 er valgt af 19 jurybørn fra Aarhus, Horsens, Augustenborg, Gentofte og Hvidovre.
Fra den 1. oktober til den 3. november kan alle børn stemme på deres yndlingsbøger blandt de nominerede til børnenes egen læsepris på Orlaprisen.dk.
Fredag den d. 22. november kulminerer det hele til Albus Festivalen, hvor det store Orlapris-show afholdes på Dokk1 i Aarhus med Jonas Madsen og Emilie som værter. Det er Albus Festivalen, Orlaprisen sammen med eReolen Go, der står bag Orlaprisen.
Du kan finde alle de 15 nominerede titler herunder.