Noget der ligner Hanne-Vibeke Holst: Kriger uden maske
Hanne-Vibeke Holst fortæller i sin roman 'Kriger uden maske' en dramatisk historie om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba, og giver et levende tidsbillede af 1930'ernes og 1940'ernes København og Paris.
Men der er flere forfattere, der vender blikket udad mod en virkelig person og sætter historien i en fiktiv ramme.
I flere danske udgivelser digter forfattere også videre på kunstneres liv, og kaster især lys på de mennesker, der omgiver dem. Et gennemgående træk er at gribe fat i de bipersoner, som lever på sidelinjen i en kunstners liv.