Kærlighed og hjemstavn // afghansk-dansk kulturaften

""
Kærlighed til hjemstavnen kan udtrykkes på mange måder. Denne kulturaften bygger bro mellem afghanske og danske traditioner gennem musik, poesi, mad og fællesskab – og viser, hvordan fortællinger om at høre til kan deles på tværs af lande og kulturer.
Dato
Tid
18:00 - 21:00
Sted
Nørremarken Bibliotek
Adresse

Nørremark Center 10
7100 Vejle
Danmark

Aftenen indledes med en fælles velkomst og mulighed for at nyde autentiske afghanske specialiteter, tilberedt af Bydelsmødrene og lokale afghanske foreninger. 

Herefter følger en række musikalske og poetiske indslag, hvor temaerne hjemstavn og kærlighed bliver udforsket gennem både ord og toner. Den afghanske duo Bezhan & Band fortolker den berømte digter Bowra Omar Zamani med intense og stemningsfulde klange, mens sangskriver Søren Krogh tager publikum med til den danske vestkyst gennem sang og fortælling. 

I løbet af aftenen kan du også opleve poesioplæsninger ved Hakimeh Housseini og Malalai Shabnam, der på hver deres måde deler ord, erfaringer og stemmer – stærke udtryk for, hvordan hjemstavn og kærlighed kan tage mange former. 

Der bliver en kort pause undervejs, og aftenen rundes af omkring kl. 21.00 med mulighed for uformel snak med de medvirkende. Imens kan børnene udfolde sig kreativt i Grøn Transit, mens de voksne nyder stemningen og fællesskabet. 

En aften i kærlighedens og hjemstavnens tegn – med musik, poesi, smagsoplevelser og fællesskab. 

Gratis entré - tilmelding ikke nødvendig.

 

Program for aftenen

  • Velkomst kl. 18.00 og og drikkevarer
     Serveret af Bydelsmødrene og de afghanske foreninger
  • Afghansk åbningsdans
  • Musik og lyrik – Del 1: Hjemstavn 
     Bezhan & Band fortolker Bowra Omar Zamani 
     Poesi ved Hakimeh Housseini
  • Pause
  • Musik og lyrik – Del 2: Kærlighed 
     Sange og fortællinger ved Søren Krogh 
     Poesi ved Malalai Shabnam
  • Afslutning kl. ca. 21.00 
     Afslutning med fællessang: “Sku gammel venskaw” 
     (Jeppe Aakjærs gendigtning af Robert Burns’ skotske venskabsdigt Auld Lang Syne)

 

Arrangementet er skabt i samarbejde mellem Vejle Bibliotekerne, Den Boligsociale Helhedsplan og lokale afghanske foreninger. 

Arrangementet er støttet af Bevægelsens år 2025 i forbindelse med DGIs Landsstævne i Vejle.