
- Dato
- Tid
- 18:00 - 21:00
- Sted
- Nørremarken Bibliotek
- Bibliotek
- Nørremarken Bibliotek
- Adresse
-
Nørremark Center 10
7100 Vejle
Danmark
Aftenen indledes med en fælles velkomst og mulighed for at nyde autentiske afghanske specialiteter, tilberedt af Bydelsmødrene og lokale afghanske foreninger.
Herefter følger en række musikalske og poetiske indslag, hvor temaerne hjemstavn og kærlighed bliver udforsket gennem både ord og toner. Den afghanske duo Bezhan & Band fortolker den berømte digter Bowra Omar Zamani med intense og stemningsfulde klange, mens sangskriver Søren Krogh tager publikum med til den danske vestkyst gennem sang og fortælling.
I løbet af aftenen kan du også opleve poesioplæsninger ved Hakimeh Housseini og Malalai Shabnam, der på hver deres måde deler ord, erfaringer og stemmer – stærke udtryk for, hvordan hjemstavn og kærlighed kan tage mange former.
Der bliver en kort pause undervejs, og aftenen rundes af omkring kl. 21.00 med mulighed for uformel snak med de medvirkende. Imens kan børnene udfolde sig kreativt i Grøn Transit, mens de voksne nyder stemningen og fællesskabet.
En aften i kærlighedens og hjemstavnens tegn – med musik, poesi, smagsoplevelser og fællesskab.
Gratis entré - tilmelding ikke nødvendig.
Program for aftenen
- Velkomst kl. 18.00 og og drikkevarer
Serveret af Bydelsmødrene og de afghanske foreninger - Afghansk åbningsdans
- Musik og lyrik – Del 1: Hjemstavn
Bezhan & Band fortolker Bowra Omar Zamani
Poesi ved Hakimeh Housseini - Pause
- Musik og lyrik – Del 2: Kærlighed
Sange og fortællinger ved Søren Krogh
Poesi ved Malalai Shabnam - Afslutning kl. ca. 21.00
Afslutning med fællessang: “Sku gammel venskaw”
(Jeppe Aakjærs gendigtning af Robert Burns’ skotske venskabsdigt Auld Lang Syne)
Arrangementet er skabt i samarbejde mellem Vejle Bibliotekerne, Den Boligsociale Helhedsplan og lokale afghanske foreninger.
Arrangementet er støttet af Bevægelsens år 2025 i forbindelse med DGIs Landsstævne i Vejle.