
Særlige bøger til læseklubben
De danske centralbiblioteker formidler lidt mere specielle bøger til landets læseklubber. En læseklub i Vejle har læst en af de mere specielle bøger, Kelly, og meldte følgende tilbage: "anderledes end plejer", "starten hamrende god", "sproget giver fine billeder", en var meget begejstret, nogle ikke. Det gav god mening at diskutere bogen i læseklubben, det fik alle rigtig meget ud af.
Nedenfor kan du se hvilke titler, centralbibliotekerne har indkøbt i mange eksemplarer, som lånes ud til alle landets læseklubber.
Så hvis jeres læseklub vil læse noget andet end "plejer", kan I bestille bøgerne på det bibliotek, hvor I plejer at låne jeres bøger.
Som hjælp til læsning/diskussion af bøgerne kan I:
- Læse anmeldelser af bogen. Find anmeldelser via dit biblioteks hjemmeside: log ind med dit cpr nummer og din pinkode, søg titlen frem og du får adgang til anmeldelser af bogen. Du kan også finde anmeldelser via bibliotek.dk eller spørg på dit bibliotek.
Marieluise Fleisser: En fryd for foreningen
Nyklassiker fra 1972 af tysk forfatter (1901-1974)
Ekstramateriale til bogen som hjælp til læsningen/diskussionen:
- Bogen har et efterord (10 sider), som oversætteren Selma Rosenfeldt-Olsen har skrevet. Her sættes bogen ind i den historiske kontekst og Selma Rosenfeldt-Olsen fortæller om den tyske forfatter Marieluise Fleisser, der levede fra 1901-1974
- Forlaget Harpyies hjemmeside: Uddrag af bogen + lille referat
Guy Debord: Det spektakulære samfund
Filosofisk nyklassiker (1967) af fransk forfatter (1931-1994)
Ekstramateriale til bogen som hjælp til læsningen/diskussionen:
- Bogen har et forord, mange noter og et efterord (10 sider) skrevet af Mikkel Bolt & Dominique Routhier
- Udgivet af aleatorik & antipyrine
Runa Marie Luth: Kelly
Debutroman af yngre dansk forfatter (f. 1990)
Ekstramateriale til bogen som hjælp til læsningen/diskussionen:
Anna Rieder: Hindebæger
Debutdigte af yngre dansk forfatter (f. 1993)
Ekstramateriale til bogen som hjælp til læsningen/diskussionen:
Alexandr Pusjkin: Lyriske digte i udvalg
Klassiske digte af russisk forfatter (1799-1837)
Ekstramateriale til bogen som hjælp til læsningen/diskussionen:
- Bogen indeholder både en introduktion og et efterskrift, der hjælper til forståelsen af digtene.
- Forlaget har udarbejdet nogle spørgsmål, som læseklubben kan bruge som udgangspunkt for diskussionen:
1. Hvilken slags kærlighed, kan man sige, kommer til udtryk i Pushkins digte?
2. Hvilke slags naturscenerier vækker Pushkin til live?
3. Hvad kan man i Pushkins digte finde om hans holdning til monarkiet/tsar-styret i Rusland?
4. Kan man i Pushkins metafysiske digte finde en bestemt religiøs overbevisning?
5. Hvad er Pushkins intention/intentioner med det satiriske digt “Mit stamtræ”?