Pausefunktion
Hvis du ikke har mulighed for at komme og hente dine reserveringer i en periode - fx hvis du skal på ferie - kan du angive en pauseperiode. Det betyder, at dine reserveringer bliver sat på pause.
Fordelen for dig er, at du undgår at komme bagerst i køen, hvis du ikke kan nå at hente dine reserveringer. I stedet bliver du sprunget over, indtil din pauseperiode udløber, og beholder din plads i køen.
Reserveringspausen gælder kun de reserveringer, vi ikke allerede har gjort klar til dig, og kun fysiske materialer.
OBS: Denne service gælder for alle reserveringer på bibliotekets egne materialer, men ikke for de materialer, vi har skaffet hjem fra andre biblioteker.
Sådan sætter du dine reserveringer på pause:
- Log ind på hjemmesiden.
- Tryk på brugerikonet så brugermenuen åbner.
- Tryk på Reserveringer.
- Under Sæt dine reserveringer på pause kan du vælge en fraværsperiode. Vær opmærksom på at både start- og slutdatoen er inkluderet i perioden.
- Tryk Gem for at gemme dine valg.