
- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standardbillet: Gratis
- Sted
- Farveriet
- Bibliotek
- Vejle Bibliotek - Farveriet
- Adresse
-
Spinderigade 20
(ved Spinderihallerne)
7100 Vejle
Danmark
Til 'Smagsprøver, samtaler og kreativitet' inviterer vi til kreativitet, eftertænksomhed, fællesskab og fælles oplevelser. Vi mødes i et meningsfyldt og kreativt fællesskab om de store temaer i livet, primært det at livet stopper. Alle er velkomne.
“Der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det”.
Villy Sørensen (1929-2001)
Til det første møde byder vi velkommen med kaffe, te og små smagsprøver på nogle af de søde sager, der serveres til “De dødes dag” i Mexico i november. I fællesskab går vi på opdagelse i artefakter, spørgsmål og tekstuddrag fra mexicansk kultur.
Hvis du kunne give din afdøde kære et måltid i dag - hvad skulle det så være?
Med udgangspunkt i dette spørgsmål, guides vi til en kreativ proces som munder ud i en lille fælles vægudsmykning når aftenen er slut. Vi arbejder med paptallerkener og farverne rød, gul og blå. Alle kan være med.
Det er gratis at deltage, og du kan frit vælge om du vil deltage en enkelt gang eller dem alle.
Husk tilmelding – der er et begrænset antal pladser.