
Tags
Litteratur og teater- Dato
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Sted
- Farveriet
- Bibliotek
- Vejle Bibliotek - Farveriet
- Adresse
-
Spinderigade 20
(ved Spinderihallerne)
7100 Vejle
Danmark
Mandag den 16. marts 2026 kan du opleve 'Endnu en dag i Guds skaberværk' i Vejle Musikteater – en rå, humoristisk og rørende forestilling baseret på Katrine Marie Guldagers anmelderroste roman om selvværd, sorg og kampen for at finde fodfæste i en verden, der vælter.
Vi strikker og lytter til udvalgte passager fra romanen og dykker ned i Guldagers karakteristiske blanding af samfundskritik, sort humor og psykologisk realisme. En fortælling om at bære verden på sine skuldre – og om hvor svært det er at bede om hjælp, når man selv er den, der plejer andre.
Strik og lyt er et uformelt litterært møde, hvor du kan tage strikketøjet med og lytte til oplæsning i roligt tempo. Du er dog lige så velkommen uden garn og pinde.
Du behøver ikke kende teksten på forhånd – det handler om nærvær, ord og små pauser midt i hverdagen.
Gratis entré - bare mød op!
Om Litteratur og teater
Dette arrangement er en del af et samarbejde mellem Vejle Bibliotekerne og TeaterVejle. I forbindelse med udvalgte teaterforestillinger inviterer biblioteket til litterære oplæg og oplæsninger, der sætter scenen før tæppet går.
Du kan læse mere om teaterforestillingen 'Endnu en dag i Guds skaberværk' og se TeaterVejles øvrige program på TeaterVejles hjemmeside.