Vaner i hjernen // Folkeuniversitetet

Billet: 70 DKK
""
Hvorfor er vaner så svære at ændre? Hvorfor gør vi ting, vi egentlig ikke vil? Og hvordan kan vi bruge viden om hjernens biologi til at skabe nye, stærkere og sundere vaner? Det kan du blive klogere på, når lektor i neurobiologi Åsa Fex Svenningsen besøger Folkeuniversitetet.
Dato
Tid
18:45 - 20:45
Sted
Farveriet, Hallen
Adresse
Spinderigade 20
7100 Vejle
Billet: 70 DKK

I dette foredrag åbner vi døren til den moderne hjerneforskning og ser på, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi forsøger at bryde mønstre og skabe forandring. Du vil høre om de skjulte mentale genveje, som hjernen bruger, hvorfor belønningssystemet styrer langt mere af vores adfærd, end vi tror, og hvordan små justeringer i hverdagen kan få overraskende stor effekt.

Med konkrete eksempler, ny forskning og et glimt i øjet får du indsigt i, hvordan du kan arbejde med din hjerne - og ikke imod den. Måler er, at du går fra foredraget med ny forståelse og praktiske strategier, som virker i virkeligheden - et foredrag for alle, der er nysgerrige på hjernen, vores adfærd og hvorfor vi mennesker gør, som vi gør.

Aftenens foredragsholder Åsa Fex Svenningsen er lektor i neurobiologi ved Syddansk Universitet.

Entré 70 kr. Betales ved indgangen.
Tilmeld dig til Folkeuniversitetet på mail, fu.vejle@gmail.com, eller sms, 61 78 55 51.

 

I samarbejde med Folkeuniversitetet i Vejle