Rom // arkitektur til låns igennem århundrederne

Forsiden af bogen 'Rom: en arkitekturhistorie'.
Byen Rom består af mange historiske lag. Den er præget af forskellige arkitektoniske stilarter skabt fra antikken frem til i dag. Tag med kunsthistoriker Maria Fabricius Hansen og tegneserieskaber Lars Horneman på opdagelsesrejse i Roms fascinerende arkitektur.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Vejle Stadsarkiv
Bibliotek
Vejle Bibliotek
Adresse

Vedelsgade 17
7100 Vejle
Danmark

Rom har gennem århundrederne bygget videre på det, der lå der i forvejen. Antikken har været det store ideal, man gerne ville ligne, men man ”lånte” også ganske håndfast af fortiden ved at genbruge de mange byggematerialer, der var tilgængelige, i form af forladte bygninger fra Romerrigets storhedstid.

Det fortæller professor i kunsthistorie Maria Fabricius Hansen og tegneserieskaber Lars Horneman om i foredraget, som tager afsæt i deres anmelderroste bog 'Rom: En arkitekturhistorie'. 
Bogen er en introduktion til Roms arkitektur og byrum. Samtidig giver den et overblik over Europas arkitekturhistorie fortalt gennem Roms arkitektoniske forandringer igennem århundrederne.

I bogens tegnede illustrationer har Lars Horneman gjort det til en særlig pointe at låne på kryds og tværs af historien. Tegningerne illustrerer teksten, men indgår samtidig som selvstændige forløb af fortællende billedserier.  

I dette foredrag kan du både blive klogere på byen Rom og arkitekturens historie mere generelt, men også på, hvordan tegninger kan bruges til at fortælle om den vedvarende genbrugspraksis, som kendetegner Roms arkitektur og byrum.

Gratis entré - husk at bestille billet.

 

Bibliotekernes festival for historie

Foredraget er en del af bibliotekernes landsdækkende historiefestival, hvor der i løbet af uge 47 vil blive livestreamet foredrag fra biblioteker rundt omkring i landet. Temaet er i år ”Med lånte fjer”.

Dette foredrag vil også blive livestreamet. Deltagere filmes ikke, men der vil være opstillet ekstra lys til formålet, som kan være genererende for nogle deltagere.