For børn

Praktikanten anbefaler

Vores praktikant Thea anbefaler en god fantasy serie

Af Else Zakarias

Percy Jackson

“Percy Jackson And The Lightning Thief" er en bog af Rick Riordan, som er skrevet på engelsk, men som selvfølgelig også fås på dansk! Det er den første bog i serien ud af 6. I en serie af bøger, hvor det ved første blik ligner vores normale verden, udfolder der sig et spændende eventyr med græske guder og mytologi.

Percy er en normal 12 årig dreng, der spiller basketball og står på skateboard. Eller han er så normal en dreng, som man kan være, når man har ADHD og er ordblind. Hvilket i hans tilfælde vil sige…. slet ikke.

Seks år har Percy gået i skole, og en ny skole har det været hvert år, da det er svært for Percy at blive i den samme skole. Men det er ikke hans fejl, at der sker noget dårligt på alle skoleudflugter, som da han ramte det forkerte håndtag, og hele klassen fik en uventet svømmetur i et aquarium.

Så Percy er ikke så begejstret da hans klasse skal på udflugt, men denne gang er han særligt motiveret for ikke at komme i problemer for vennen Grovers skyld. Og det ser ud til at være fint, hans ynglings lærer Mr. Brunner skal med, og han er ret sej.

Men……. lille frøken Nancy Bobofit er irriterende som altid, og det ender med at Percy skubber hende ned i et vandfald, hvilket han dog ikke kan huske.

Ms. Dodds, den værste lærer i skolen, så det selvfølgelig, og nu var det sikkert, at han blev bortvist. Hun tog ham tilbage ind i museet, hvor de havde været, og han tror, at hun vil have Percy til at køber en ny (og tør) trøje til Nancy.

Men han kan ikke være så heldig, kan han? Nej, for før han har tid til at forstå noget bliver Ms. Dodds læderjakke til flagermusevinger, og hun får skarpe kløer, og samtidigt kommer Mr. Brunner, og kaster en kuglepen, der bliver til et sværd, og med et huk bliver Ms. Dodds til et puff af gult støv.

Med dette begynder Percys rejse ind i en verden, hvor der er flere som ham, et sted han kan kalde hjem, og endnu en familie, dog vil han aldrig forlade sin mor.

Denne bog handler om en dreng, der prøver at redde sin familie, og finder et sted, som han kan kalde hjem, selv hvis ikke alt er, hvad det ligner. Det er en historie, der vil rive dig med, og du vil føle dig som om, du er en del af eventyret, med fantastiske karakterer, og masser af twists og humor.

God fornøjelse med læsningen!