Skønlitteratur

Sommer - Fælles - Læsning

Højtlæsning for voksne

Af Else Zakarias

Hold til Fælles Læsning på Vejle Bibliotek, 2023.

Mange aktiviteter holder pause om sommeren. Men ikke bibliotekets populære aktivitet "Fælles Læsning".

Ved Fælles Læsning læser bibliotekaren en historie og et digt højt. Deltagerne får udleveret teksterne på papir, så det er op til dig selv, om du "blot" vil lytte eller vil læse teksten på papiret.
Bibliotekaren gør stop undervejs og så samtaler deltagerne om teksten.

Alle kan være med og alle er velkomne! Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Kun at du har lyst til at høre/læse en historie og lytte til hvad de andre deltagere siger om teksten.

Det at snakke ud fra en tekst giver nogle gode samtaler og vi opdager, hvor forskelligt, vi oplever/læser en tekst.. 

Vi afholder Sommer Fælles Læsning på Vejle Bibliotek 7 onsdage fra kl. 10-11.30 i juli og august. Der er plads til 12 deltagere hver gang. Det er gratis at deltage, men du skal bestille billetter til de datoer, hvor du vil/kan deltage.

Spørgsmål? Kontakt Else Zakarias, ez@vejlebib.dk, tlf 4042 8768