Skønlitteratur

Noget, der ligner Kvinde ukendt

"Kvinde ukendt" har skrevet dansk filmhistorie med sejren i Venedig, hvor filmen vandt Guldløven, mens danske Mathilde Arcel modtog prisen for bedste kvindelige skuespiller.

Af biblioteket

Stillbillede fra filmen Kvinde ukendt med kvinde i rød kjole og fire mænd
Foto: Andrej Strokins, Nordisk Film

Den danske instruktør May el-Toukhy har netop modtaget hovedprisen, Guldløven, på filmfestivalen i Venedig for filmen "Kvinde ukendt". Filmens hovedrolleindehaver, Mathilde Arcel, modtog samtidig prisen for bedste kvindelige skuespiller. Det er en historisk bedrift for dansk film.

"Kvinde ukendt" foregår i de skæbnesvangre dage efter befrielsen i maj 1945, hvor den unge Marie står over for sit kommende bryllup med en velhavende enkemand. Men før bryllupsklokkerne ringer, lyder tonerne af fejring i gaderne. Krigen er slut, freden er kommet, men hurtigt buldrer hævnens trommer. Værnemagere, feltmadrasser og hemmeligheder skal frem i lyset. For Marie bliver det en kamp, da hun selv har hemmeligheder at holde på.

Kvindeskæbner efter krigen

Der er lavet utallige film og skrevet stakkevis af bøger om 2. verdenskrig. Nogle tager udgangspunkt i de store historiske begivenheder, mens andre fortæller om de mennesker, der levede med krigens konsekvenser. "Kvinde ukendt" sætter fokus på kvindernes skæbner i tiden efter befrielsen.

Kvinder, der bliver pålagt skyld og skam, er også i fokus i romanen "Ingen vej tilbage" af den finske forfatter Tommi Kinnunen. Fem finske kvinder bliver efter 2. verdenskrig sendt i fangelejr i Norge som tyskerpiger. Senere må de gå hele vejen hjem til Finland gennem et krigshærget land, mens fortidens valg spøger, og fremtiden er usikker.

Foto: Andrej Strokins, Nordisk Film