Praktikanten Gro anbefaler
Gro fra Mølleskolen i Ry var i praktik hos os kort før påske, hvor hun bl.a. havde vagter på vores fjernlager og på børnebiblioteket samt lavede en udstilling i Farveriet. I løbet af hendes praktik skrev hun også en anbefaling om bogserien 'Twisted'.
Af Katja Thyra Lakhotiya

Twisted serien er en helt fantastisk serie om kærlighed, venskab, dyster fortid og hemmeligheder. Hvor man i hver af de fire bøger, følger en af de fire veninders liv og så en anden mands liv. Både deres op- og nedture. Den forgå i Washington DC, det meste af tiden, og man får et rigtig godt indblik i, hvordan det er at være ung og forelsket, samtidig med at man bor en storby, har et job, og et liv, der skal passes.
Det er en serie af fire bøger: Twisted love, Twisted games, Twisted hate og Twisted lies.
Serien er både spændende, dramatisk og romantisk. Faktisk så spændende, at Jeg har siddet med bøgerne i flere timer, uden at have kunnet lægge dem fra mig, simpelthen bare fordi man bliver så opslugt af dem. Og hvis man, ligesom jeg, er vild med når hovedpersonen har en hemmelighed fra fortiden, samtidig med at hun prøver at håndtere sit kærlighedsliv, så er det her lige en bog for dig.
Serien er en ungdomsserie, som er skrevet af Ana Huang. En forfatter der også har skrevet mange andre rigtig gode bøger, som jeg stærkt kan anbefale. Deriblandt: 'If love-serien', som også er en serie, hvor man følger nogle veninders (kærligheds)liv, samt 'Kings of sin-serien', som er en serie, der faktisk bygger lidt på nogle af bipersonerne fra 'Twisted-serien'.