Huskunstner-værkstedet er landet på byggepladsen

Et specialbygget huskunstner-værksted - helt tæt på byggepladsen

Af Thomas Lindvig Munk-Osmundsen

Vores huskunstner, Maria Viftrup, har haft skiftende værksteder. Både i et gammelt filmrum, i Farveriet og under et træ i haven.
August blev måneden hvor en lokalt bygget skurvogn - og kunstnerisk værksted - landede på byggepladsen. Den blev løftet på plads af kranvognen og placeret fint mellem træerne i udkanten af byggepladsen. Tæt på åen.

Værkstedet - der er cirka 30 m2 - er bygget af elever der går på Syddansk Erhvervsskoles tømrerlinje. 

Mange af byggematerialerne er enten genanvendte eller nøje udvalgte materialer - og eleverne har været med i hele processen. Dele af det gamle bibliotek har også fået nyt liv i værkstedet. I efteråret vil Maria stå for flere kunstneriske og kreative forløb, udviklet til børn og unge i Vejle.   

Huskunster-projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Læs mere her: Stor bevilling til kunstprojekt på byggepladsen

Huskunstner på byggepladsen