Fædre i litteraturen
Fædre træder frem i samtidslitteraturen som både kærlige og altdominerende. Der gøres op med de fraværende fædre, imens litteraturens nye fædre går på barsel.
Af Barbara Rugholm, Bibliotekernes Nationale Redaktion
Relationen til en far er i sin natur noget, vi alle kan forholde os til. I litteraturen vrimler det med fremstillinger, der rummer alt fra dyb kærlighed til stor smerte.
Det konfliktfyldte faderopgør
Den autofiktive bølge har sat skub i et voksende antal udgivelser, der tager udgangspunkt i den personlige fortælling. Udgivelserne går tæt på forfatterens eget levede liv og rummer i en del tilfælde behandlingen af den nære og svære forbundethed med en far. Når vi selv bliver forældre, bliver der sat lys på de rollemodeller, vi er opvokset med. Men hvad gør man som far, hvis man ikke har en rollemodel at spejle sig i?
Litteraturens nye fædre
Et nyere spor i farlitteraturen er den nærværende far, der beskriver den ikke altid idylliske hverdag i småbørnsfamilien. Sporet kan ses som en parallel til den af-romantisering af det at blive forældre, som har været en tendens i moderskabslitteraturen i de seneste år. Der er mangel på søvn, skrøbelighed, opgør og forsoning på spil, når den moderne far kommer til orde i litteraturen.
