Skønlitteratur

Månedens digt i september

September måneds digt er skrevet af Signe Gjessing, som besøger Vejle Bibliotek, når vi overrækker Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris 26/9-2025

Af Else Zakarias

Tags

Digte
Digt af Signe Gjessing

Jeg vil aldrig kunne sætte folderne på dine øjenlåg
i orden
først efternavn, så fornavn
hvis de kunne rømme sig, udstødte de
ringe i vandet fra flokken af folder
du udfolder
en faldskærm når du slår øjnene i
men den skal foldes sammen igen
verden er skaldet
mellem dine øjenvipper,
det ved du

 

Signe Gjessing; Ud i det u-løse
Gyldendal, 2014

 

Signe Gjessing modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris i 2014 og gæsteoptræder til dette års prisoverrækkelse på Vejle Bibliotek fredag den 26/9 kl. 16.

Alle er velkomne! Ingen tilmelding, gratis entré.