…og debutantprisen gik til!
Det blev Emma Rosenzweig og Gustav Valdemar Strange, der løb med de to priser på 50.000 kr., da Danmarks største pris til debuterende forfattere blev uddelt på Vejle Bibliotek.
Af Lene Andersen

Afsløringen af de to prisvindere skete ved et festlige arrangement fredag eftermiddag Vejle Bibliotek i Farveriet. Vinderne af den Vejle-baserede debutantpris, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, modtog hver en check på 50.000 kr. under klapsalver fra salen.
Juryen havde i år valgt seks finalister til prisen, som denne gang gik til Emma Rosenzweig for romanen "Jeg giver alt væk" og Gustav Valdemar Strange for balladesamlingen "Til alle dem der vil forlade mig".
Der var i alt indstillet 30 debutværker til prisen, og fælles for begge prisvindende værker er, at de har gjort sig særligt bemærket i offentligheden siden udgivelsen. Den ene er en spøgelseshistorie om besættelse, mødre og døtre og de porøse grænser mellem had og kærlighed, begær og vanvid, og den anden er ballader om savn og om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.

Offer for egne, indre dæmoner
Emma Rosenzweig, f. 1990, er uddannet på kunstakademiet Städelschule i Frankfurt og debuterede som forfatter i august 2024 med romanen Jeg giver alt væk på forlaget Gyldendal.
I romanen flytter en 24-årig kvinde ind hos en mand, der er dobbelt så gammel. Mens kvinden går rundt alene hele dagen i det store, lyserøde hus og undersøger alle ekskonens efterladte ting, prøver hendes sorte kjole osv, bliver hun mere og mere besat af ekskonen.
Det kan måske lyde som oplægget til en roman i metoo-debatten om modne mænds forhold til unge kvinder og om overgreb og magtmisbrug, men det er det ikke. I sin motiveringstale ved prisoverrækkelsen sagde jurymedlem og redaktør Lise Vandborg:
”Emma Rosenzweigs ærinde er ikke at fortælle en overgrebshistorie. Den kvindelige fortæller i bogen er nemlig ikke et offer for overgreb, men snarere et offer for sine egne indre dæmoner.”
Og Lise Vandborg fortsatte:
”Romanen viser skyggesiden af et forhold mellem en ung kvinde og en moden mand, hvor der opstår et begær, som er svær at få styr på. Som læser følger man kvindens tanker, og hvordan hun påvirkes af andres fordomme. Man mærker, hvordan besættelsen af ekskonen efterhånden bliver så stærk, at hun nærmest manifesterer sig som et spøgelse i romanen. Det leder tankerne hen på den gotiske litteraturs besjælede huse og fatale relationer. Ikke mindst Rebecca, som mange kender fra Hitchcocks filmatisering.”
I modsætning til klicheerne om ældre mænd, som skifter konen ud med en yngre model, er denne roman ifølge Lise Vandborg skrevet fra ”et nyt sted”. Og det har vi brug for, anførte hun:
” Vi har brug for fortællinger set fra nye vinkler om kærlighedsforhold, der er forbundet med fordomme og for beskrivelser af forbudte følelser som vrede, jalousi og had i forbindelse med brudte forhold og nye familier.”

Værket bearbejder et væld af følelser
Gustav Valdemar Strange, f. 1992, er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede som forfatter i august sidste år med bogen "Til alle dem der vil forlade mig" på forlaget Gyldendal. Bogen har undertitlen Ballader.
Jurymedlem og gymnasielærer Rasmus Storm indledte med at fortælle, at bogen både rummer humoristiske øjeblikke, dyb sorg og de modsatrettede nuancer, som humor og sorg rummer.
Om bogens motiv sagde han:
”At miste en forælder, eller blot frygten for det samme, er måske ikke i sig selv et banebrydende litterært motiv, men Strange viser tydeligt, hvorfor det er et tema, som kunsten bliver ved med at vende tilbage til. I et værk, der definerer sig selv som Ballader, formidler – og måske endnu vigtigere - bearbejder Strange et væld af forskellige følelser, der vil være letgenkendelige for de fleste, der har mistet.”
Rasmus Storm nævnte fx den mærkelige følelse af, at livet insisterer på at gå videre, selvom man mister en af sine nærmeste. At folk, der passerer en på gaden, slet ikke ved, at ens verden er blevet rystet i sin grundvold. Rasmus Storm fortalte videre:
”Strange bruger, helt klassisk, sine egne refleksioner i store og små situationer, men også hvad der lader til at være den ene side af en telefonsamtale med fortællerens mor. Og selvom mor Gittes telefonstemme kunne sammenlignes med en anden Gittes monologer, nemlig Per Højholts, er det her langt mindre satirisk. Det giver en sårbarhed hos moderen, der er med til at menneskeliggøre hende for fortælleren, og som minder om, at hun også er i sorg, selvom hun er ”den voksne”. Det tvinger fortælleren til at erkende, at han selv er voksen med det ansvar og de forventninger, der følger med – også selvom han oplever det ironiske, og måske lidt pinlige, stik over, at man, selv som voksen, kan længes efter sin mor.”
Billeder fra prisoverrækkelsen til download
© Jonas Normann, 2025
.