Bibliotekernes Læsespor

Opskriften på at gøre dine børn vilde med at læse

Skal dit barn i gang med at læse? Så kan du få hjælp på Læsesporet!  

Læsesporet.dk er en side, hvor du kan finde en masse gode idéer til at styrke læseglæden hos børn og unge på 6-16 år.  Der er lege, spil og opgaver - alle ingredienserne til bage den læsekage, som dine børn vil synes smager godt. 

Læs mere her! - Idéer på laesesporet.dk

 

Se f.eks. det her forslag:

Læsedysten

Læsedysten er en sjov leg, der er nem at gå til. Det betyder ikke noget, hvad og hvor meget der læses, men mere hvor og hvordan dit barn læser. 


Eller hvad med det her forslag?:

Kreativ leg med historier

Kreativ leg med historier er inspireret af metoden Novel Engineering, der er udviklet i USA. Det er en metode, der inviterer børn til at dykke ned i historier og få trænet problemløsning, kreativitet og modet til at prøve sig frem (fordi fejl gør én klogere).


- der er mange flere gode idéer:

Læseforældrespillet

Det er et hyggeligt og sjovt spil, som hele familien kan samles om. Spillet giver viden, inspiration og udfordrer deltagerne på litteraturen, men uden det bliver for svært.

Læsefamilier

Med Læsefamilieposer kan familier sammen stjæle opmærksomheden tilbage fra alt det, der forstyrrer og komplicerer. Efter samme model som kendes fra måltidskasser, får en Læsefamilie hver måned en række unikke litterære fælles oplevelser - parat og lige til at tage ud af posen, uden optøning.
 

Hvorfor er det en god idé at lade dit barn høre en lydbog??

Fem gode grunde til at lytte til lydbøger 
(på eReolen Go)

  1. En lydbog aktiverer hjernen lige så meget, som hvis man læser - Det viser forskning fra 2019 lavet af UC Berkeley. Her målte de hjerneaktiviteten ved hhv. læsning og lytning. Hjerneaktiviteten viste sig at være identisk ved både lyd og tekst, så uanset om du læser eller lytter, så aktiveres din hjerne i de samme centre.
  2. Ordforrådet forøges - Når man lytter til lydbøger, lærer man en masse nye ord ved at høre dem korrekt udtalt og anvendt i en sammenhæng.
  3. Man tilegner sig litterære færdigheder - Forskning viser, at man tilegner sig litterær viden om fx fortællestrukturer, narrativer og sætningsopbygning, når man lytter til lydbøger.
  4. Man kan lave noget andet, imens man lytter til en lydbog - Med lydbøger kan man multitaske og eksempelvis tegne, gå en tur e.l., mens man lytter til en lydbog. Det er dokumenteret, at der er en positiv sammenhæng mellem læring og fysisk aktivitet, og at bevægelse fremmer børns koncentrationsevne og trivsel.
  5. Man kan læse spændende bøger, selvom de er svære - Læser man f.eks ikke helt alderssvarende, kan man med lydbøger stadig få adgang til spændende litterære universer og tale med om de samme bøger, som ens kammerater måske har læst. Det styrker barnets læselyst og motivation.

Find mange flere idéer på laesesporet.dk