Mærk historien // en skør julehistorie
-
-
- 10:30 - 11:05
-
- Børnebiblioteket, Bryggen
- Søndertorv 2
7100 Vejle
- Bibliotek
- Børnebiblioteket i Bryggen
Dagens historie
Til den allerførste omgang "Mærk Historien" kan I glæde jer til at opleve en rigtig fjollet julehistorie, som vores børnebibliotekar Marlene har valgt. I skal både lave pruttegaver og perleplader og pynte et juletræ, der ser meget fjollet ud. Kan I gætte hvilken bog vi skal læse?
Hvad er Mærk historien?
"Mærk historien" er en sanselig læseoplevelse for børn i alderen 6- 9 år og deres voksne. Børnebibliotekaren udvælger en historie, som vi læser sammen. Undervejs forvandler vi fortællingen til en 4D-oplevelse: vi tilføjer lyde, smage, dufte og følelser, der bringer historien ud af bogen og ind i kroppen.
Nogle gange læser vi en stemningsfuld og rolig historie. Andre gange vælger vi den mest fjollede bog på biblioteket. Ingen oplevelser er ens – men de er altid fulde af nærvær og fantasi.
Læseoplevelsen varer ca. 35 minutter
Efter læsningen inviterer vi jer til en kreativ aktivitet, der knytter sig til dagens historie
Gratis entré
Der er få pladser, så bestil billetter, hvis I vil være sikre på at få pladser.