Retsinformation

Retsinformation.dk fungerer som en central kilde til juridisk information for både borgere, virksomheder, advokater og offentlige myndigheder, der ønsker adgang til præcise og opdaterede retskilder.

Det er muligt frit at søge i alle love og alle regler (bekendtgørelser og cirkulærer m.v.), der er udstedt af ministerier og centrale statslige styrelser, i Folketingets dokumenter samt i Folketingets Ombudsmands beretningssager.

Alle dokumenterne er indlagt i Retsinformations databaser, bortset fra de af Folketingets dokumenter, der vedrører Folketingets forhandlinger og § 20 spørgsmål.

Fra de enkelte lov- og beslutningsforslag på retsinformation.dk er der links til Folketingets forhandlinger på Folketingets hjemmeside.

Hvis du ønsker at søge i Folketingets forhandlinger, selvstændige redegørelser og svar på skriftlige § 20 spørgsmål kan dette indtil videre kun ske på Folketingets hjemmeside.